Rød stenurt stammer fra Kaukasus, hvor den vokser på skyggefulde og næringsrige bjergsider. Planten findes i store dele af Sverige. De første registreringer om vilde eksemplarer i naturen blev gjort tilbage i 1870 i Skåne og Småland. Planten er hårdfør i hele landet. Den vilde art af rød stenurt har lyserøde blomster, men blandt dyrkede sorter kan de også være hvide eller mørkerøde. Sommerfugle, bier og humlebier finder blomsterne attraktive.     

Videnskabeligt navn: Phedimus spurius (syn. Sedum spurium)
Betydningen af navnet: Spurium betyder falsk.  

Sådan genkender du rød stenurt

Rød stenurt er en almindelig haveplante. Den bliver 7-15 centimeter høj. Den har udbredt vækst med rodslående stængler. De blomsterbærende stængler er mere oprette. Blomsten er normalt lyserød (sjældent hvid) og er 1-1,5 centimeter bred. Blomsten har fem kronblade og fem bægerblade, og den blomstrer fra maj til juni. Bladene er kødfulde, sidder modsat, og har en oval flad form med et tilspidset basis. Spidsen af bladene er tandet.

Illustrationer: Lizzie Harper

Er den invasiv?

I Danmark er rød stenurt ikke invasiv, men det er den i Sverige. Derfor bør vi i Danmark være opmærksomme på om den skulle begynde at sprede sig i naturen og udvikle sig til en trussel mod den hjemmehørende flora. 
Hvis du finder rød stenurt i naturen, kan du indberette dit fund på www.arter.dk 

Hvorfor er den et problem i Sverige?

Rød stenurt er lille og tilsyneladende uskyldig, men den spreder sig mere og mere, især langs klipperkyster, og udgør en alvorlig trussel mod de følsomme arter der vokser her.

Påvirkninger på den biologiske mangfoldighed

Rød stenurt spredes sig let og danne tætte tæpper i følsomme naturområder i det svenske øhav. Det spredes ved hjælp af frø og skud fra planten, som spredes ved hjælp af vand, både havvand og ferskvand. De tætte bestande gør det umuligt for andre arter at gro. Da de ikke forsvinder i løbet af året, skygger de også for frøspiringen af andre planter. I Norge er der også fundet planter, der er vokset under vandoverfladen. 

Påvirkninger på samfundet
Som med alle invasive arter kan det være dyrt for samfundet at bekæmpe dem og derefter genoprette naturen. 

Påvirkninger i din have
I Danmark har den ingen negativ påvirkning i haven.  

Påvirkninger på dit helbred
Ingen påvirkninger er noteret.

Illustration: Lizzie Harper

Sådan bekæmpes planten

Rød stenurt bekæmpes lettest ved at rydde den væk. Hold efterfølgende øje med voksestedet, da frø og efterladte plantedele kan etablere sig. I Danmark er der ikke grund til at bekæmpe rød stenurt. 

Kemisk bekæmpelse
Rød stenurt bør ikke bekæmpes med kemiske bekæmpelsesmidler.

Håndtering af plantemateriale

Vær forsigtig, når du håndterer planteaffald og jordmasser, så det ikke havner i naturen hvor det kan sprede sig. 

Forvekslinger med rød stenurt

Når planten ikke blomstrer, kan den let forveksles med den gulblomstrede art sibirisk stenurt, Phedimus hybridus, som også betragtes som invasiv i Sverige. Sibirisk stenurt har normalt blade, der er savtakket i den ydre halvdel.

Fakta om rød stenurt

•    Spredes hurtigt ved hjælp af frø og rodslående stængler. 
•    Trives langs de svenske klippekyster.
•    Ikke invasiv i Danmark
•    Nye bestande kan opstå langs vandløb hvori frøene transporteres.
•    Nem at styre og bekæmpe.
•    Planten er ikke giftig for mennesker eller dyr.

Andet

I handlen finder man mange steder rød stenurt under plantens tidligere botaniske navn, Sedum spurium.