Min absolutte favorit, når det gælder krokus, er den lille, slanke snekrokus, Crocus tommasinianus. Det skyldes især artens fine, lyslilla farve, som er så smuk sammen med de hvide og gule, tidlige forårsblomster.

Men det gør den også attråværdig, at den kan brede sig til hele tæpper, fordi den udover at brede sig ved sideknolde er flittig til at så sig selv. Og så er det tilmed den tidligste krokus i danske haver.

Allerede mens vintergækker og erantis er i fuld blomst, dukker de spidse, hvidlige blomsterknopper frem, og når forårssolen skinner, åbner blomsterne sig som små fine stjerner.

Robust krokus trods det sarte ydre

Snekrokus er en robust lille forårsbebuder, der trives godt i fuld sol, men også klarer sig udmærket i halvskyggen. Veldrænet jord er at foretrække, men også god leret havejord kan den klare sig i, blot jorden ikke er soppende våd i vintertiden. 

Pas på med hakken

Pas på ikke at hakke de fine frøplanter omkuld, hvis du planter snekrokus i bedet. Plant dem gerne lidt inde under buske eller mellem stauder, som senere dækker over dem med store blade.

I plænen er de nemme, da de visner tidligt ned, så du kan slå plænen tidligt uden at skade dem.

Der findes flere sorter af snekrokus, både i rent hvide og mere mørklilla nuancer. Læg knoldene i september-oktober.