Gå til hovedindhold
Arrangement - Udflugter

Heldagsstur: Midtjylland

Kom med på tur til det Midtjyske, hvor vi skal opleve tre meget forskellige haver.

Info

Hvornår 
26. august 20177:00 til 19:00
Pris 
490 kr
Medlemspris 
350 kr (Oplys medlemsnr)
Afdeling/kreds 
Odense

Du bliver inspireret og begejstret, når vi denne dag drager til det midtjyske.

Lønbæk Planteskole i Holstebro

Første stop er Lønbæk Planteskole i Holstebro, med mange sjældne og anderledes træer og buske.

Fokus er primært på produktion og salg af disse. Sortimentet fornyes løbende ved samarbejde med plantesamlere i ind- og ud-land. 

Indehaver Anne Marie Pedersen viser os rundt i sin egen have, der er indrettet som en inspirationshave fyldt med mange sjældenheder og utraditionelle løsninger. Mange af salgsplanterne kan opleves i haven som udvoksede. 
En Mindelund for afdøde planteskolemand  Erik Kristensen, Lønø, vil være åben på dagen.

Blomstergården ved Viborg

Vi forsætter herefter til Blomstergården  ved Viborg, som er en park med masser af blomster,træer og buske tilpasset landskabet i naturskønt, kuperet terræn skabt af istid og smeltevand. Parken drives af foreningen Blomstergårdens venner og der holdes mange temadage og udstillinger året rundt.

I parken findes bl.a. Jyllands største frugttræsamling med over 700 forskellige frugttræer og bærbuske i hovedsagelig gamle, men også nye sorter.

Denne weekend er der “ DAHLIAFESTIVAL”  og vi får muligheden for at opleve ca. 700 sorter dahlia-georginer som giver farver gennem hele parken til dahliabakken. Her er ligeledes udstilling af dekorationer og buketter og information om georginer og der vil være mulighed for at bestille georginknolde.

- Vi spiser vores medbragte mad i parken.

Lille Malunds Have ved Klovborg

På hjemturen lægger vi vejen forbi Lille Malunds Have ved Klovborg - en rigtig perle i det midtjyske. 

En imponerende park, 3 tdr. land, oprindelig anlagt i engelsk havestil. Haven er ejet af en familie gennem flere generationer og et lille paradis med planter og træer i kunstneriske anlæg af klippestykker, små vandfald og springvand med et eventyr af blomster.

Eftermiddags kaffe/te med kage nydes i de flotte omgivelser. Vi kan sidde i rosenpavillionen eller ved de mange borde og bænke, som findes rundt omkring i hele haven.

Efter besøget kører vi hjem igen, tilbage til Fyn.

Praktiske info:

Afgang, hjemkomst og påstigning:
Afgang fra Odense Banegård/busholdepladsen på Dannebrogsgade kl. 7.00. Hjemkomst kl ca 19.00.
Opsamling langs motorvejen efter behov. 

Prisen inkluderer:
Formiddagskaffe, et smurt rundstykke, entreer, eftermiddagskaffe og kage.

Medbring selv:
Frokost, drikkevarer og evt. picnictæppe.

Adresse 
Morrevej 10
7500 Holstebro
Kontaktperson 
Jacqueline Sørensen
4017 7544
Tilmeldingsfrist 
13. august 2017

Bliv medlem af Haveselskabet

Få 5 numre af HAVEN, gratis rådgivning, aktuelle medlemstilbud og mange andre medlemsfordele for kun 325 kr.
Luk

Find din afdeling

Vælg et område på kortet