Plantemarked i Gentofte
Plantemarked i Gentofte på P-pladsen bag Gentofte rådhus d. 15. sept. 11-13
Haveselskabet Gentofte afholder Plantemarked
Søndag d. 15. september kl. 11-13
Maltegårdsvej 5, p-pladsen bag Gentofte Rådhus
Kom og oplev den afslappede og hyggelige atmosfære på Haveselskabet Gentoftes plantemarked hvor alle haveinteresserede kan bytte og sælge planter og frø fra egen have. Du kan blive inspireret og måske finde både almindelige og mere sjældne sorter til haven til en rimelig pris. Som regel er der mange af den slags planter, som er særligt populære i netop denne sæson.
Du behøver ikke at være havenørd for at få noget ud af at gå til plantemarked. Hvad enten du er ny i haven, erfaren haveejer, eller bare nysgerrig på planter er du meget velkommen.
På markedet vil der være mulighed for at møde den nye lokale bestyrelse i Haveselskabets Gentofte.
Hvis du er medlem af Haveselskabet kan du melde dig til at komme ind i en havegruppe med andre haveinteresserede. Her tager vi os tid til en god plantesnak.
Hvis du har planter eller frø i overskud du gerne vil bytte eller sælge, kan du opstille en bod (medbring eget bord) eller handle fra bagsmækken på din bil.
Der er gratis adgang for alle besøgende
Dagens program
10:30-11:00 Ankomst og klargøring
11:00 Havemarkedet åbner
12:00 Intro til havegrupper med mulighed for at melde sig til
13:00 Havemarkedet lukker
13:00-14:00 Oprydning
Vil du deltage som stadeholder i markedet bedes du tilmelde dig på mail senest d. 1. september 2024 til gentofte@haveselskabet.dk
Stadeholder for ikke-medlemmer af Haveselskabet koster 50 Kr., mens det for medlemmer er gratis.