Gå til hovedindhold
Artikel - Medlemsfordele

Hvorfor få en gødningsplan?

En gødningsplan gør det sjovere at være haveejer, da du har lagt større chance for at få succes med dine haveprojekter, når du gøder rigtigt.
Haveselskabet - 
23. august 2018

Er grøntsagerne i køkkenhaven små og blege? Er roserne triste eller mistrives dine rododendron? Så kan en gødningsplan fra Haveselskabet være løsningen. Som medlem af Haveselskabet kan du hvert efterår indsende jordprøver og få lavet en gødningsplan for din have til en særlig favorabel medlemspris.

I den bedste mening giver mange haveejere ofte deres planter alt for meget gødning eller den forkerte slags, og resultatet er triste planter og skuffede haveejere. Det er derfor, vi har sørget for, at du gennem Haveselskabet kan få lavet en gødningsplan, der er tilpasses jorden i netop din have, og lige præcis de planter du ønsker at dyrke – hvad enten det nu er engelske roser, saftige gulerødder eller noget helt andet. 

Du få en klar plan

Det koster kun 495 kr. at få en gødningsplan til fx køkkenhaven, og for de penge får du ikke blot analyseret jorden for de vigtigste plantenæringsstoffer, du får en helt konkret plan, der fortæller præcis hvor meget og hvilken slags gødning, du skal bruge, og hvor ofte du skal gøde. 

Du skal altså ikke selv tyde resultaterne af jordbundsanalysen. Vi sørger for at omsætte de kemiske formler og tal til en konkret og enkel plan, som du blot skal følge. Og har du efterfølgende spørgsmål til gødningsplanen eller andet, kan du altid kontakte Haveselskabet Rådgivning og få yderligere råd og vejledning. 

Når du bestiller en gødningsplan gennem Haveselskabet, er det OK Laboratorium for jordbrug, som står for selve analysedelen. Herefter gennemgår Haveselskabets gødningsekspert, hortonom Bente Mortensen, analysesvarene, så du får en praktisk anvendelig vejledning i, hvor meget og hvilken gødning du skal tilføre jorden for at få et højt udbytte i din køkkenhave eller en bedre vækst eller rigere blomstring i havens andre bede.

Før du bestiller en gødningsplan

Før du bestiller en gødningsplan, er det vigtigt at overveje, om problemerne i haven kan skyldes andre årsager end mangel på gødning. Måske er jorden for kompakt, eller planterne har manglet vand i en periode, eller omvendt kan de have stået for fugtigt og har manglet ilt til rødderne. Angreb af sygdomme eller skadedyr kan også resultere i dårlig vækst.

Undersøg derfor først, om årsagen til problemerne kan skyldes, at:

  • Jorden er meget kompakt og dermed hård at arbejde i.
     
  • Jorden er vandlidende, så der ligger vand oven på jorden længe efter, at det har regnet.
     
  • Jorden er meget lerholdig, så den let kan formes til en sammenhængende kugle i hånden.
     
  • Jorden indeholder meget sand, så den nemt smuldrer, når du forsøger at forme en kugle.
     
  • Jorden er meget tør, så planterne ikke får vand nok.
     
  • Planterødderne har det skidt. Det kan bl.a. ses ved, at der mangler nye, friske og findelte rødder.
     
  • Planten er angrebet af sygdom. Det kan fx se ved, at der er pletter eller grålige svampebelægninger på bladene.
     
  • Planten er angrebet af skadedyr. Det kan fx ses ved, at der er huller i bladene eller synlige spor af skadedyr eller dets efterladenskaber på planten. 

Giv HAVEN som julegave

Forkæl én, du holder af med magasinet HAVEN + et medlemskab af Haveselskabet. Giv 5 numre af HAVEN for 345 kr. eller 10 numre for 630 kr.