Gå til hovedindhold
Japanpileurt. Foto: Wikimedia
Japanpileurt. Foto: Wikimedia
Artikel for alle

Til kamp mod invasiv pileurt

Invasive pileurt er plantedjævle i hjerteforklædning: Få vores guide til, hvordan du kan bekæmpe dem, men vær forberedt på en lang sej kamp!
Charlotte Garby og Rie Birk Lauridsen - 
02. januar 2019

Japanpileurt, kæmpepileurt og hybridpileurt er tre invasive pileurtarter, der giver store problemer i England, men også herhjemme er vi ved at få øjnene op for, hvor dyrt og besværligt bekendtskabet er.

Her får du en guide til, hvordan du bekæmper dem, men vær forberedt på en lang og sej kamp.

Hvis naboen også har pileurt, kræver det en fælles indsats. Derfor har vi også lavet en folder med vores guide, så du har mulighed for at printe den ud og dele den med andre: Download Haveselskabets folder om pileurt her

En plantedjævel i hjerteforklædning

Smukke og sprøde ser de ud med de lysegrønne blade og de lange, elegante stængler. Helt uden pletter og billegnav, så kan de virkelig være så slemme? Ja, det kan de!

På trods af deres besnærende ydre skal man vogte sig for de tre pileurtarter. De breder sig i vores sparsomme urørte natur og skygger al naturlig vegetation væk, og dermed ødelægger de levesteder for vores fugle og insekter. 

I byerne kan de vokse igennem asfalt og beton og endda gøre skade på fundamenter og dræn. Det er allerede et stort problem for vores naturarealer og historiske bygninger og for os almindelige haveejere. Problemet er, at de næsten ikke kan bekæmpes effektivt.

Især langs nordøstsjællandske kyster er de uønskede pileurt vidt udbredte. Her fra Julebæk Strand.

    Japanpileurt. Foto: Wikimedia

    Tre invasive arter af pileurt i Danmark

    I Danmark findes der tre arter af invasiv pileurt:

    • Japanpileurt, Fallopia japonica
    • Kæmpepileurt, Fallopia sachalinensis
    • Hybridpileurt, Fallopia x bohemica.

    Kæmpepileurt er ikke så aggressiv, men hanplanter af kæmpepileurt kan bestøve japanpileurt og danne den utrolig livskraftige hybridpileurt, som giver store problemer i Storbritannien, da den gennemvokser asfalt og beton. Hybriden er udbredt i hele Danmark.

    Hvor stammer de fra?

    Pileurterne stammer fra det østlige Asien og blev indført som prydplanter til botaniske haver og parker for mere end 150 år siden. 

    Under en lang tørkeperiode i 1893, hvor kvægfoder blev en mangelvare, var kæmpepileurt på trods af tørken en livskraftig plante og blev derfor forsøgt dyrket som foderplante mange steder. For sent fandt man ud af dens invasive tendenser. 

    Japanpileurt blev fundet forvildet i Danmark for første gang i 1929 (Helsingør) og er nu vidt udbredt over hele landet. Den danner hurtigt store bestande, da den kan vokse 7-15 meter til alle sider på bare ét år!

    De kraftige skud kan blive op til fire meter høje på en sommer. 

    Ingen truer de tre invasive pileurt

    I Europa er ingen andre planter i stand til at tage konkurrencen op med de kraftige pileurt. De trives i alle jordtyper – våd, tør, sur, basisk – og vil derfor kunne brede sig overalt, hvis vi ikke griber ind. 

    Selv de mindste rodstumper kan hurtigt blive til flere meter høje planter, som kan dække store arealer, hvis de får lov. Endnu breder planterne sig naturligt kun ved rodskud, og når vi af venlighed og uvidenhed forærer pileurt til hinanden. 

    Et varmere klima vil give planterne mulighed for at modne frø, og så kan det pludselig gå meget stærkt. De er næsten umulige at slippe af med, når de først har etableret sig.

    Hybridpileurt. Foto: Wikimedia

    Sådan genkender du de invasive pileurt 

    Først og fremmest bør man allerede nu erkende, at pileurten er et meget alvorligt problem. Undersøg, om den vokser i din have eller eventuelt hos naboerne.

    Planten er let at genkende. Hos kæmpepileurt er de friskgrønne blade 15-30 cm lange med hjerteformet bladbasis, hos japanpileurt kun 5-12 cm med lige afskåret bladbasis og hos hybriden rundere blade.For kendere er der forskel på behåringen af nerverne på undersiden af bladet.

    Japanpileurt er den mest udbredte, og den menes at være en hunlig klon af en enkelt plante.

    Til venstre ses kæmpepileurt, og til højre den langt mere aggressive japanpileurt. Hybridens blade er rundere i formen men en størrelse midt imellem de to viste.

    Sådan bekæmper du invasiv pileurt

    Hvis du finder en af dem, må du i gang med at bekæmpe. Og har den bredt sig til eller fra naboerne, er I nødt til at gøre en fælles indsats. 

    I kan gribe det an på flere forskellige måder, men start altid om foråret, hvor planterne er små. De unge, kraftige forårsskud ligner en mellemting mellem asparges og bambusskud.

    Sprøjt de invasive pileurt

    Det er lovligt at bekæmpe med ukrudtsmidlet glyphosat, og ifølge Miljøstyrelsen er pileurt modtagelig for glyphosat. Regn med, at der skal sprøjtes flere gange, inden planten giver op. Sprøjt giften ned i de hule stængler efter slåning. 

    Brug midlet i september, hvor planten vil transportere giften ned i rødderne. Selv bekæmpelse med kemiske midler, kan tage flere år.

    Bekæmpelse af invasive planter er et af de få områder, hvor vi mener, at gift i private haver har en berettigelse. Følg doseringsvejledningen på emballagen nøje, eller få et professionelt firma til at sprøjte.

    Sprøjt giften ned i de hule stængler efter slåning. Foto: Wikimedia

    Klip og dæk invasiv pileurt til

    Invasiv pileurt kan bekæmpes ved at dække planterne med en kraftig ukrudtsdug eller en presenning i en kraftig kvalitet.

    Det forhindrer de nye skud i at få adgang til lys, og da planten skal bruge lys for at lave fotosyntese, har man nu forhindret planten i at skaffe sig ny energi. Den bruger dog stadig energi på at gro, og vil derfor på et tidspunkt have opbrugt sin energireserve i rødderne, og så dør den.

    Man bør fjerne dækket en gang om ugen, og slå nye skud ned, da skuddene ellers vokser igennem dugen.

    Udsult planten

    I stedet for at dække kan man vælge at udsulte planten ved at hakke alle nye skud af, inden de får mere end to-tre blade. 

    Udsultningen anslås at tage 3-10 år og skal følges op af årlig kontrol for at se, om den skyder igen, da den hurtigt kan genvinde sin styrke, hvis bare enkelte skud får lov at overleve.

    Skud af pileurt. Foto: Pixabay

    Klip invasiv pileurt med plæneklipper

    En anden måde at udsulte de invasive pileurt på er ved at lægge det inficerede areal om til græsplæne, og klippe “græsset” ugentligt.

    Brug en plæneklipper med opsamler, så afklippet ikke bliver spredt til andre steder i haven, og smid afklippet i skraldespanden. Regn med det som en permanent løsning, for det kan tage ganske mange år.

    Skal du skille dig af med pileurt på genbrugsstationen, så skal det i containeren med småt brændbart.

    Grav dem ikke op

    Begynd ikke at grave de invasive pileurt op, medmindre der er tale omen helt lille eller nyetableret plante. Har den først fået fat med rødder i flere meters dybde, er den umulig at grave op. Du risikerer til gengæld at sprede planten, og du får den ikke slået ihjel alligevel.

    Kæmpepileurt. Foto: Flickr / Maja Dumat

    Haveselskabet opfordrer til handling

    I Haveselskabet anbefaler vi normalt aldrig at ty til sprøjtemidler for at passe sin have. Men når det gælder de tre invasive pileurt: Japanpileurt, kæmpepileurt og hybridpileurt invasive pileurt, må vi desværre gøre en undtagelse – også selvom det strider mod alt det, vi står for. 

    For har de invasive pileurt først fået fat og etableret sig, er vi nødt til at bekæmpe dem med alle tilgængelige, og naturligvis lovlige, midler - for ellers risikerer vi at ende som englænderne, hvor husejere ikke kan sælge deres hus, fordi der er pileurt på grunden, eller hvor fundamenter til huse undermineres på grund af pileurt.

    Vi bør reagere nu, mens vi stadig kan. Det kan være en kamp, som man fristes til at opgive, når først pileurt får fat. Det kræver stor vedholdenhed, et fokus på det lange, seje træk og sikkert også et opgør med princippet om ikke at bruge gift. 

    Men hvis vi alle gør en indsats, kan vi forhåbentlig stadig undgå at ende med problemet på samme niveau, som vi ser det på den anden side af Nordsøen.

    Derfor en undtagelse – og derfor bør vi alle deltage i kampen.

    Download Haveselskabets folder om pileurt her

    Japansk pileurt. Foto: Wikimedia

    Indberet, hvor du ser den

    Har du kendskab til pileurt på uopdyrkede arealer, som ikke bekæmpes, bør du indberette fundet til Miljøstyrelsen på: invasive-arter.dk, så kommunen kan få startet bekæmpelsen.

    Pileurter omfattet af ny lov

    Den 1. januar 2019 trådte en ny lov i kraft, som betyder, at planter på en ny national liste nu er omfattet af forbud mod handel og udplantning. Den omfatter bl.a. de tre invasive pileurter, som er omtalt her. Bekendtgørelsen vedrørende pileurt træder i kraft 1. januar 2020 - altså ét år efter lovens vedtagelsen.

    Se listen over de omfattede planter hos Miljøstyrelsen her 

    På Miljøstyrelsens hjemmeside kan du læse mere om de invasive pileurter, som findes i Danmark:

    Vidste du, at i England ...

    • anslås det, at 5 % af alle ejendomme i England er påvirket af pileurt?
    • indgår spørgsmål om japanpileurt i deres Seller’s Property Information Form, et spørgeskema, man skal udfylde, vedr. husets stand, når man sælger sit hus?
    • er man som haveejer økonomisk ansvarlig for skader hos naboerne, hvis pileurt fra ens grund breder sig ind til dem?
    • påvirker det både husprisen og muligheden for at låne penge i ejendommen negativt, hvis pileurt påvises på ejendommen, og at nogle ejendomme af samme grund er usælgelige?
    • haveaffald med pileurt kun må bortskaffes til godkendte lossepladser?
       

    Påskekampagne

    Magasinet HAVEN sætter her i marts fokus på forårsblomster, den nemme have, ukrudt og en ny serie: Med Karna Maj i køkkenhaven. Få 5 numre for 345 kr. – lige til foråret.