fbpx Jespers vilde have | Haveselskabet Gå til hovedindhold
Artikel for alle

Jespers vilde have

I Jesper Lunds naturhave handler det først og fremmest om biodiversitet – om at skabe gode levevilkår for fugle og insekter, om at lade naturen gå sin gang og om at nyde det hele i fulde drag.
20. maj 2020

Det naturintense sted

Da Jesper Lund for 14 år siden gik ned ad den lange markvej til et fritidshus, var han allerede solgt. Og da han så grunden, var han sikker – her var stedet, som han havde ledt efter i flere år. »Jeg ledte efter noget med en stemning af lysning. Som barn boede jeg i kanten af skoven, og jeg kan huske den der stemning, når man kom ind i en lysning, og fuglene sang, og insekterne summede. Det var det mest naturintense sted. Da jeg så den lille annonce, hvor der ikke stod meget andet, end at det var et sted for naturelskeren, vidste jeg, at der var det,« fortæller Jesper Lund. 

Mere lys og større mangfoldighed

Da Jesper Lund overtog grunden og det primitive fritidshus uden indlagt vand, var der græsplæne ved huset, mens resten var plantet til som produktionsskov med mange forskellige træarter i tætte, lige rækker. Og en del af arbejdet med at bringe haven i den ønskede retning har bestået i at tynde ud i mængden af træer for at få mere lys ind og samtidig bevare mangfoldigheden af arter. »Næsten alle de hjemmehørende løvtræer er bevaret på grunden. Mange af granerne har jeg taget væk, de er ikke så spændende, og de er ikke naturligt hjemmehørende,« siger Jesper Lund, som ofte vælger at ringe et træ frem for at fælde det. »Det får dem til at gå ud i løbet af et par år, og jeg håber så, at de knækker. Jeg vil helst have stammerne stående tilbage i årevis til gavn for naturen. Jeg kan godt lide det lidt ældede, lidt hendøende udtryk. Nedbrydningsprocesserne er en stor del af naturens kredsløb, og tit kommer vi til at udrydde lige den del af det i vores haver, men der er mange dyr, der er afhængige af at kunne gnave i det. Jeg prøver at have alle aspekterne med, for at de kan leve deres fulde liv – alle de elementer, der skal til for at lave et helt system. En meget stor bevæggrund for mig er, at jeg meget gerne selv vil være i naturen, og så vil jeg også gerne gøre noget for naturen. Jeg har lidt dårlig samvittighed på menneskehedens vegne over biodiversitetskrisen.« 

Foto: Hanne Gabel Christensen

Med det som udgangspunkt har Jesper Lund gennem årene arbejdet sig frem til en have, som bliver vildere og vildere, jo længere væk fra huset man kommer. »Lige op omkring huset har jeg et område, der er lidt landboagtigt med stauder, som ikke allesammen er hjemmehørende. Her handler det primært om nektar og pollen og sommerfugle. Jo længere jeg kommer væk fra huset, jo mere rent skal det være, der vil jeg ikke bringe fremmede planter ind, og jeg prøver så vidt muligt at overlade arealet til sig selv,« forklarer han. Gennem det hele går skovstier og græsstier, som bliver passet og slået, så der er nogle rolige linjer, som blikket kan hvile på, i alt det vilde. 

Masser af liv omkring vandhullerne

Fire vandhuller er der også kommet til, det største anlagt som en lille sø – gravet med håndkraft og fyldt af sig selv, da grundvandet står højt på grunden. Ligesom det summer af liv omkring blomsterne, trækker vandhullerne liv til, blandt andet frøer, tudser, guldsmede og fugle. I det størs­te af dem er der sat en pind, hvor isfuglen kan sidde, når den en gang imellem kommer forbi og føjer sig til de hund­re­de fuglearter, som Jesper har set i haven eller flyvende hen over den. »Jeg går lidt sportsligt op i, hvor mange arter jeg kan finde.« Rundtom i træerne er der sat fuglekasser op, som får besøg af stære, spætter, mejser, musvitter og ugler. Og på grunden har han også set mår, grævling, lækat og ilder – foruden masser af mus. Mosegrise er der også, og dem vælger han ikke at se som et problem. 

Sørger for pollen og nektar  

De mange blomster er valgt i forhold til biodiversitet, så de tilsammen dækker en lang periode med nektar og pollen til insekter. Hvilke der er velegnede til det, har Jesper blandt andet fundet ud af ved at besøge botaniske haver og se, hvilke blomster sommerfugle og andre insekter flokkes omkring. Andre er kommet af sig selv og blander sig med alt det andet i skønsom uorden. »Planterne får lov at brede sig lidt – måske ikke lige det sted, jeg havde tænkt mig. De flytter lidt, og det bliver noget rod, men det lader jeg ske. Det betyder også, at bedene er ret effektive, der er blomst­ring hele tiden. Sidst på sæsonen lader jeg lidt ukrudt eller et eller andet vokse op, og det betyder, at der er mere jævn blomstring i en lang sæson.« 

Havepurpursolhat, Echinacea  purpurea. »En staude, som ikke er hjemmehørende, men den har nogle fantastiske blomster, og den tiltrækker sommerfugle og humlebier.«

Om foråret får græsset lov at vokse lidt op, før det bliver slået, og der, hvor det ser spændende ud, får det lov at stå højt. Og sådan fortsætter det forskellige steder gennem sæsonen. »I år har jeg fundet rigtig mange engkarse og trevlekrone, og der kom også plettet gøgeurt. En nabo, som jeg blev gode venner med og byttede planter med, kom og overrakte mig en potte med plettet gøgeurt, da han flyttede. Den havde hans far engang gravet op nede ved en grusgrav og passet på for at bevare omegnens sidste gøgeurt. Og da han så skulle flytte, blev jeg udnævnt til arvtager. Den har fået lov at passe sig selv gennem årene og har så endelig kastet frø, så jeg her i foråret havde fem gøgeurt ude i min plæne. Det er også sket, fordi jeg fjerner alt græsafklippet, når jeg slår plænen, så den stille og roligt bliver mere næringsfattig – og mere og mere spændende og artsrig.«

På vej mod mere næringsfattig jord 

Også i et område bagerst i haven er der en proces i gang med at gøre jorden næringsfattig. »Min grund er ret våd og tilvokset, og mange truede insekter og skrøbelige urter har brug for noget åbent og næringsfattigt for at kunne trives, så jeg prøver at bringe det område i den retning. Jeg kommer noget grus på, og hvert år graver jeg de værste græstørv op og hælder sand ned i stedet for. Jeg høster flere gange og tager materialet væk, og år for år bliver det mere og mere små græsser og små blomster, der vokser der – hvor det oprindeligt bare var brændenælder og kulsukker.« Jorden er så næringsmættet, at det er de få stærke, der kommer til at dominere, hvis der ikke gribes ind, og derfor bliver de mere aggressive plantearter holdt i kort snor. Det gælder brændenælder, hvor 90 % bliver fjernet, og gyldenris, hvor toppene bliver klippet af efter blomstring og brændt eller gravet godt ned i jorden. Også snerler bliver der renset ud i, og der bliver luget omkring nogle af de vilde planter, hvis der er behov for det.    

Mission fuldført

Gennem årene er haven ændret til en vild naturhave med fokus på fugle- og insektliv. Her er fuglekasser, bl.a. en uglekasse, desuden duftende kaprifolier, vilde æbletræer, hindbær, ribs og hyld. Dertil er der plantet valnød, blomme og pære, og over det hele ligger et fint lys, som flimrer ned gennem de mange høje træer, præcis som Jesper husker det fra sin barndoms have.

 

Annonce

Få magasinet HAVEN

Magasinet HAVEN giver masser af inspiration, viden og nyttige tips. Prisen er 345 kr. for 5 numre eller 630 kr. for 10 numre. Sammen med magasinet følger et medlemskab af Haveselskabet og mange fordele.