Artikel for alle
Kend voldsneglen, så du kan bekæmpe den
Den har et fint hus, men giver problemer i mange haver.
Plettet voldsnegl er på listen over invasive arter i Danmark. Den titel har den opnået, fordi den er god til at tilpasse sig danske haver og ligesom sin slægtning, dræbersneglen kan den gøre stor skade på havens planter. Se vores video, hvor du bliver klogere på voldsneglen, og hvordan du genkender den.
Generelle gode råd om plettet voldsnegl
Da voldsneglen er en uønsket og invasiv snegleart, bør man som haveejer bekæmpe den.
- Indsaml og dræb sneglene, fx ved at overhælde med kogende vand. De er mest aktive ved aftens/nattetide
- Hak dem over med en skarp spade, når du finder dem
- Hvis du har plettet voldsnegl i haven, vær da meget opmærksom på, at de kan befinde sig som blinde passagerer i pottede planter og andre genstande fra haven, hvis du fx forærer planter til andre. Voldsnegle elsker at sidde oppe i kanten af plastikpotter om dagen, når de ikke er så aktive.
Få magasinet HAVEN
Magasinet HAVEN giver masser af inspiration, viden og nyttige tips. Prisen er 345 kr. for 5 numre eller 630 kr. for 10 numre. Sammen med magasinet følger et medlemskab af Haveselskabet og mange fordele.
