Gå til hovedindhold
Foto: Liv Meinert
Foto: Liv Meinert
Artikel for alle

Kender du din lokale blomsterbonde?

Over hele landet dukker lokale blomsterbønder op. Det er et skønt initiativ, når blomsterne kommer direkte fra marken og hjem til din vase. Flere af blomsterbutikkerne landet over er også begyndt at sælge danskproducerede blomster i sæsonen. Her kan du se en oversigt over dem, vi fik anbefalet, da vi spurgte følgere på Facebook og Instagram, hvem der var deres favoritter.
Bente Enert - 
20. januar 2021

Blomsterbønder i hele landet

Her finder du en oversigt over lokale blomsterbønder. Kender du en, der ikke er med på oversigten - så skriv gerne til os på

- Vi kunne godt bruge et par forslag til mere på Fyn og på Bornholm.

Og hvis nogen af jer, der er nævnt, gerne vi knytte en speciel kommentar til jeres omtale, så hører vi også gerne fra jer. 

Fyn

Her er vi i Gelsted på Fyn, hvor alt laves og dyrkes bæredygtigt - læs mere her. Regitzes have kan du finde på instagram under @regitzeshave_.

Foto: Regitzes have_

Lidt syd for landevejen imellem Nyborg og Odense finder du @cottagehaven på Instagram, hvor AnneMarie Dupont i sæsonen sælger smukke buketter i weekenden og laver workshops. 

Ved Fjællebroen på Sydfyn - mellem Faaborg og Svendborg ligger LottesPlukSelvBlomster - som du kan finde på instagram

Jylland

I Hammel finder du Viktualia Blomster og Gårdbutik, der sælger blomster fra egen skærehave. Find dem på facebook her.  

Mellem Horsens og Silkeborg finder du Fru hansenblomster.dk. Her er blomster fra egen skærehave og blomster fra det lokale gartneri. Kun åben efter aftale - find hende evt. også på facebook

I nærheden af Kolding holder Wildflowers til - salg af bæredygtige snitblomster. Flotte buketter, lækre blomster-og buketfotos i afdæmpede farver. Se mere på instagram på @wildflowers.dk og på facebook.

I det vestjyske har vi også fået anbefalet @carinabruun.dk (instagram), der også en gang imellem holder Åben have. 

Sara Terp Uhre har Bæredygtige blomster - se på instagram @baeredygtigeblomster. Hun holder til ved Nibe og sælger ud af bæredygtige blomster dyrket i permabede på egen mark. 

Foto:  Sara Terp Uhre

I Aabybro ligger Staudemarken. Et staudegartneri, der leverer til hele landet og som også gør sig i buketter - se flotte eksemplar på instagram @staudemarken

Tulipangården holder til omkring Hadsten. Følg med i hvornår der er åbent og hvilke sæsonaktuelle varer de sælger på facebook

Blomsterfabrikken ligger ved Vejle. Se mere på instagram @blomsterfabrikken.dk. Friske danske blomster produceret uden gift, men med masser af kærlighed og naturens egne næringsstoffer. 

Foto fra Blomsterfabrikken

Pretty little pancake - kalder det “slow flovers” - og holder til ved Mols Bjerge. Se mere på instagram under @pretty_little_pancake.

Ved Vonge ligger Tinnetgaard, der er et socialtøkologisk/socialtpædagogisk bosted for unge mellem 17 og 30 år. I 2020 åbnede Tinnetgaard et blomsterværksted og de unge hjælper, og kan komme i praktik hos blomsterbonden og gartneren. Se mere på instagram @tinnetgaard og på facebook

Og vi har også fået anbefalet disse:

På instagram: @bodholtgaard_blomster (ved Ikast),  @holbergs_plukselv_blomster (flere marker i Østjylland) og @louisesblomsterhave syd for Vejle.

På facebook: Lundagers Gartneri ved Vildbjerg, Hindkærs blomsterhus ved Holstebro, Aase Hvid - en dygtig dekoratør med lidt egen avl og Horseborg Økologiske blomster ved Ebletoft

 

 

Sjælland

Bag profilen @janehornbll på instagram er Jane fra Store Fuglede på Vestsjælland, som tager de smukkeste billeder af buketter, ofte i lækre pastelfarver. Find hende på også på facebook.

@fuglebaekgaard_blomster på instagram kan du finde Charlotte, der fra sin have og på en nabomark i en lille landsby tæt ved Frederikssund, dyrker blomster i stor stil. Charlotte inspirerer med store håndbunde buketter og gode plantebeskrivelser - læs mere her.

Sara Mau var kvinden bag statsministerens brudebuket, hende finder du på profilen @botania_dk på instagram. Sara dyrker og sælger blomster fra sin baghave i Bagsværd. Sara holder også foredrag bl.a. hos Haveselskabet. 

Foto: Sara Mau

Vildevioler.dk hører til blandt de store blomsterbønder. Skønne buketter af Christina Foss og Marie Holmer. Find dem på instagram på @vildevioler.dk. De leverer i hele Storkøbenhavn og har ellers base i Birkerød. 

Brede Havekiosk er drevet af Rikke Lentz. Hun har netop udgivet bogen “Økologiske blomster” Blomsterbondens dyrk-selv-guide. Et skønt univers beliggende ved Hillerød. 

Foto: Forlaget Muusmann

Ved Nykøbing Falster har vi fået anbefalet Ellas Minde - find hende på facebook

Uden for Haslev ved Bråby holder Toftegaard Tulipaner til - læs mere på facebook. Der kan man få de friskeste tulipaner (og skribenten taler af erfaring her). 

Ved Roskilde er @florblomster.dk - og der er mere information på florblomster.dk

Find vejboden i Tulstrup - og find @blomstogmark på instagram. Du er omkring Frederikssund - men de kan også levere i København. Læs mere her.

Staudecafeen.dk hører til ved Frederiksværk. En fin staudeplanteskole, der også har blomster til buketter. Se mere på insta @staudecafeen2.

Og vi har også fået anbefalet disse:

På instagram: @cottagehaven og @svane_blomster ved Rødovre

På facebook: Gartneriet Raagaard, Amager og Fulby Hestehave Plukselv ved Sorø 

 

Bornholm

Også på Bornholm har vi fået anbefalet en blomsterbonde - se mere på instragam på @bakkely.gudhjem.

Plukselvblomster, Bornholm er også en mulighed - se mere på facebook.

Annonce

Få magasinet HAVEN

Magasinet HAVEN giver masser af inspiration, viden og nyttige tips. Prisen er 345 kr. for 5 numre eller 630 kr. for 10 numre. Sammen med magasinet følger et medlemskab af Haveselskabet og mange fordele.