Gå til hovedindhold
Takshæk. Foto: Laila Sølager
Takshæk. Foto: Laila Sølager
Artikel - Havetips

Klipning af buksbom og taks i sensommeren

Sensommeren er et godt tidspunkt at klippe og forme buksbom, taks og andre stedsegrønne.
Laila Sølager - 
17. august 2007

Klippede buksbom- og takshækk er fantastisk gode styrende element at have omkring blomstrende planter. Den dybgrønne farve klæder alting, og en præcis form holder orden på bedet - selvom det af og til kan være lidt kaotisk i indholdet.

Ved klipningen af buksbom og taks, er det vigtigt at være meget præcis med saksen. Formen skal helst stå skarp - medmindre du er til en mere svulmende organisk form. Det er bedst at klippe med en håndsaks, men har du mange meter hæk, kan du med lidt øvelse styre den eldrevne klipper så præcist, at den laver et udmærket stykke arbejde.

Takshæk. Foto: Laila Sølager

Klipper du dine stedsegrønne i august, skal de normalt klippes igen i maj, hvis formen skal holdes skarp. Men det er meget individuelt, hvornår og hvor mange gange buksbom og taks skal klippes.

Buksbom. Foto: Laila Sølager

Jo mere præcis, du vil have formen jo oftere skal du klippe. I fine udstillingshaver klippes de mindst en gang om måneden. For at undgå, at de blade, der pludselig kommer frem i lyset, "brænder af" og bliver visne, klipper man aldrig når solen steger. For at undgå frostskader, klipper man heller aldrig senere end september.

Bliv medlem af Haveselskabet

Få 5 numre af HAVEN, gratis rådgivning, aktuelle medlemstilbud og mange andre medlemsfordele for kun 325 kr.
Luk

Find din afdeling

Vælg et område på kortet