fbpx Lad de vilde blomster gro i plænen | Haveselskabet Gå til hovedindhold
Solsort på insektjagt i en artsrig plæne
Foto: Pxfuel
Artikel for alle

Lad de vilde blomster gro i plænen

Bellis, viol, brunelle, kløver, rødknæ, tvetand og mange, mange flere kan give mad til insekter og andre dyr.
Rie Birk Lauridsen - 
09. november 2020

Gamle plæner er fulde af blomster. 

I gamle haver, hvor huset måske ikke har skiftet ejer i lang tid, og hvor plænen aldrig har været omlagt, findes en mangfoldighed af planter i plænen. Man ser det måske ikke ved første øjekast, for så længe plænen bliver klippet 1-2 gange om ugen ser den bare grøn ud. Men nede imellem græsstråene står der blomsterplanter på spring, hvis de får lov. Lader man bare et par kvadratmeter af plænen stå i få uger uden at klipning, vil det myldre op med de blomsterplanter, som har stået klar med deres bladrosetter, og ventet på en chance for at skyde en blomst i vejret.


I bunden af gamle plæner er der ofte mange spændende urter. Foto: Haveselskabet

Nye plæner som er tilsået med græsfrø og som er gødet godt, har ikke så mange forskellige planter i sig, for græsplanterne er for stærke og udkonkurrerer de små blomsterplanter. Ved at udpine i en årrække, fx ved at undlade gødning, kan man langsomt få flere blomsterplanter.


Rød tvetand, rødkløver, bellis og gul kløver. Foto: Pixabay, Pikrepo, Juan Pablo Benito, Wikimedia

Det myldrer af blomster nede i græsset

I de fleste plæner er der lidt bellis og mælkebøtter, men i de gode gamle plæner hvor græsset er mere spredt, kan der være både brunelle, tveskægget ærenpris, plæneærenpris, blød storkenæb, rød tvetand, vorterod, flere arter af kløver og humlesneglebælg, mos og meget, meget mere. Er jorden mere næringsfattig og sandet, vil der være små nøjsomhedsarter som gul snerre, liden klokke, rødknæ, høgeskæg, almindelig syre, tjærenellike, fin kløver, gul kløver, bakkenellike og mange andre små farverige blomsterplanter.


Bakkenellike, brunelle, tveskægget ærenpris og harekløver. Foto: Pixabay, Pixnio, Phil Sellens, Wikimedia

Mange oplevede i den rekordtørre sommer i 2018, at græsset visnede, og at pladsen mange steder blev overtaget af små blomstrende storkenæb og hejrenæb. Insekterne havde en fest, og mange haveejere blev bekymrede. Nu er græsset tilbage, men vi fik lige en forsmag på, hvilke blomster og frø der ligger parate når vi giver dem lov.

Græshopper elsker langt græs

Græshopper gider ikke kort græs. De kan ikke skjule sig og er alt for udsatte for deres fjender. Lader man græsset gro langt, selv i et lille område, er græshopperne nogle at de første til at indfinde sig. De spiser græsset, lægger æg i det, og ynder at sidde og synge på et langt græsstrå. De små grå markgræshopper kommer med det samme, men der kan også komme de store imponerende grønne løvgræshopper og de mere rundagtige krumknivgræshopper med den seglformede læggebrod.


Stor hun af krumknivgræshoppen. En af vores almindeligste græshopper. Foto: Wikimedia/Haeferl

Flere blomster, mere mad

I de mest artsrige plæner er der fundet op til 50 forskellige planter pr. kvadratmeter. Det kræver en næringsfattig plæne, hvor der ikke er næring nok til at enkelte arter som fx mælkebøtter kan få lov at fylde det hele. Humlebier søger især til kløver, både rød-, hvid- og gul kløver. Svirrefluer søger især de flade blomster som bellis, snerre, okseøje, høgeskæg, og nogle er så specialiserede så de kun søger føde i en enkelt blomsterart. Og jo flere forskellige blomster man kan have i sin plæne, des flere forskellige insekter vil der komme.

Ved at lade plæneklipperen stå, kan men hurtigt få et indblik i, hvor mange blomster der er i bunden af plænen, og også hvor mange forskellige insekter der pludselig kommer til haven. Det betyder ikke så meget om det er 10 eller 1000 m2 plæne man lader stå, men mere om der er næringsfattigt nok til at græsset ikke bliver dominerende.

Lok perlemorsommerfugle til haven


Kejserkåbe, en af vores største og smukkeste sommerfugle. Her på merian. Foto: Pixabay

De områder af plænen hvor der er lidt skygget og græsset alligevel ikke rigtig kan gro, er der måske et særligt potentiale ved at lade græsset gro langt. Der hvor der er mest mos og lidt bar jord, vil der ofte være violer. Der er flere arter af violer, og ingen af dem er særligt prangende. Når de ikke blomstrer, står de med deres runde grønne blade i små tuer på 5-10 cm’s højde. I marts og april kommer de små blå blomster og især martsviolen har en sød honningduft.


Kratvioler i græs. Perlemorsommerfuglene lægger deres æg på violer. Foto: Wikimedia/Maja Dumat

Kratviol og hundeviol dufter ikke, men de er blandt favoritterne når perlemorsommerfuglene skal lægge deres æg. Både mark-perlemorsommerfugl, brunlig perlemorsommerfugl og den store kejserkåbe er ret almindelige i Danmark og kan lokkes til at lægge æg i haver med mange violer. Deres larver lever på bladene og tåler selvfølgelig ikke at bladene bliver klippet ned. De store orangebrune perlemorsommerfugle er nogle af de største og smukkeste sommerfugle, vi har.

Dukatsommerfugl og lille ildfugl i næringsfattige plæner

 


Dukatsommerfugl. Foto: Pixabay


Lille ildfugl. Både dukatsommerfugl og lille ildfugl behøver syre eller rødknæ til deres larver. Foto: Pixabay​

Den flotte orange dukatsommerfugl, med de sorte vingekanter lægger æg på rødknæ og almindelig syre, som ofte kommer af sig selv i næringsfattige græsplæner, hvor der ikke er så stor konkurrence fra kraftigt græs. Også den orange lille Ildfugl er afhængig af en god bestand af rødknæ og syre. Den er en af de nemmeste sommerfugle at lokke til, bare ved at lade få kvadratmeter af plænen stå uklippet. Men altså kun hvis plænen er næringsfattig, og ikke er blevet gødet.


Rødknæ. Foto: Pixabay


Almindelig syre. Foto: Pixabay

Føde til småfuglene

Der kommer hurtigt mange insekter til, når græsset får lov at gro. Og sådan et mylder af insekter vil selvfølgelig tiltrække dem som spiser insekter, og det gør fx haven småfugle. Om sommeren, når de har unger, har de brug for rigtig mange gode proteinrige insekter, og de vil være glade for den ekstra gode jagtmark som en langhåret plæne er. Det er hyggeligt at sidde i haven og se fuglene gå på jagt i græsset, og er man rigtig heldig vil man måske opleve en spurvehøg slå ned på en uopmærksom mejse.

Den elegante spurvehøg er ofte gæst i haven, hvis der er mange småfugle.
Den elegante spurvehøg er ofte gæst i haven, hvis der er mange småfugle. Foto: Wikimedia/Pierre Dalous

Annonce

Få magasinet HAVEN

Magasinet HAVEN giver masser af inspiration, viden og nyttige tips. Prisen er 345 kr. for 5 numre eller 630 kr. for 10 numre. Sammen med magasinet følger et medlemskab af Haveselskabet og mange fordele.