Gå til hovedindhold
Både blomster fra almindelig ært og squash kan bruges som pynt i salatskålen. - Fotograf: Peter Bauwens
Artikel for alle

Lad grøntsagerne blomstre

Fik du ikke høstet alle grøntsagerne i køkkenhaven? Så kan du stadig nå at få glæde af blomsterne i salatskålen.
Peter Bauwens - 

Alle grøntsager får blomster på deres vej til at producere frø, men normalt høster vi dem, før de når at blomstre. Men hvis du lader dem blomstre, kan du bruge blomsterne fra nogle grøntsager som pynt i salatskålen. 

Mange af køkkenhavens planter er toårige og blomstrer først efter en kuldeperiode. Så hvis du ikke nåede at få grøntsagerne høstet inden vinteren, vil de blomstrer næste sommer, hvis du lader dem være. Det gælder bl.a. porrer, de fleste typer af kål og persillerod.

Andre køkkenurter som fennikel, salat og spinat går i stok, når planterne har nået en bestemt størrelse eller efter en varm og tør periode. 

Spiselig pynt

Blandt andet kan blomsterne fra disse fem grøntsager, bruges som spiselig pynt:

  • Radise
  • Salatsennep/rucola
  • Broccoli
  • Squash
  • Almindelig ært (ikke ærteblomst)

Ikke alle grøntsagsblomster kan spises!

Ikke alle blomster kan spises, selvom de kommer fra grøntsager. Nogle kan ligefrem være giftige, så hold dig til grøntsagsblomster, du med sikkerhed ved er spiselige.

Dem, du ikke er sikker på, kan du i stedet bruge i buketter, eller du kan lade deres fine blomster pynte blandt alt det grønne i køkkenhave.

Spis ikke blomster fra planter af natskyggefamilien, som kartofler, tomater, peberfrugter, chili og aubergine, da de kan være giftige. Også blomster fra pastinak og selleri skal du holde dig fra, da de indeholder et stof, der kan give et slemt udslæt.

I magasinet HAVEN 1-2, 2015 kan du læse mere om spiselige grøntsagsblomster.

 
Annonce

Kom med til Cph Garden 2022

Fra den 30. juni til 3. juli bliver du igen inviteret til Danmarks største haveshow: Haveselskabets Cph Garden i Ballerup. 4 dage med over 100 forskellige foredrag, 8 unikke showhaver designet af udvalgte havedesignere til lejligheden, haveoplevelser, skønne stande og meget mere. Når billetten er købt, er der gratis adgang til alle foredrag.