Gå til hovedindhold
- Fotograf: Charlotte Bork Høvsgaard
Artikel for alle

Lav ranunkel på fremmarch

En ny type ukrudt, lav ranunkel, er dukket op i min have. Den er på fremmarch og kræver et godt tag om greben, hvis den skal ud af haven igen.
Charlotte Bork Høvsgaard - 
28. maj 2009

Navnet er lav ranunkel, Ranunculus repens, og det er en staude med krybende vækst. Dens stængler er vandrette, rødderne trævlede, og de dannes på de steder, hvor stænglen har kontakt med jorden. Blomsterne kommer på særlige stilke og er smørblomstgule, og både blomster, stilke og løv er giftige.

Jagten er gået ind

Planten har været i vores have i et par sæsoner, og den vakte ikke den store opmærksomhed i starten. Men efterhånden har den fået godt fat i et par staude – og rosenbede. Så i år har vi bestemt os for at gøre en indsats for at minimere udbredelsen. 

Skal planten bekæmpes effektivt, kræver det redskaber. Rødderne er ikke dybe, men de griber godt fat i jorden. Derfor skal man bruge en greb til at løsne jorden omkring planten. Så kan man til gengæld være heldig at få både plante og rødder med. Uden brug af en greb, trækker man bare planten oven af jorden.

Lav ranunkel vokser blandt andet i vores roser. Her gør den livet besværligt for haveejeren, for det er næsten umuligt at komme til at fjerne planten med rod. Jeg har set mig tilfreds med blot at trække ranunklen oven af jorden, for så til gengæld at gøre en indsats med greben og mod rødderne på de mere tilgængelige steder.

De steder, hvor det ikke lykkes at blive planten kvit, må jeg i stedet nyde dens fine, gule blomster.

Annonce

Få masser af inspiration

I magasinet HAVEN kan du læse om nye tendenser, spændende haver, beddesign - og sjove "gør det selv" projekter. HAVEN udkommer 10 gange om året.