Gå til hovedindhold
Fra afdeling/kreds

Om os

Velkommen til Haveselskabet Esbjerg kreds

Haveselskabet Esbjerg kreds, er vores lokale kreds i Esbjerg, Bramming området og på Fanø. 

Formålet er at skabe et levende foreningsliv, der tager udgangspunkt i socialt samvær og medlemmernes interesse for haver. Vi arrangerer foredrag, havebesøg, kurser, plantemarkeder og udflugter til inspiration eller oplevelser for medlemmerne.

Arrangementerne bliver flittigt besøget af medlemmer samt deres familie og venner. 
Vores faste "indendørs" arrangementer foregår i Jerne Sognehus, Esbjerg Ø

Vi indgår i et regionalt samarbejde med andre havekredse i Vestjylland, hvor der bl.a. tilbydes udflugter og plantebytte/ salg. Som medlem kan du deltage i arrangementer i alle andre kredse over hele landet.

Du er velkommen til at deltage i vores arrangementer, selv om du ikke er medlem, - måske det er noget for dig at blive medlem.