Gå til hovedindhold
Fra afdeling/kreds

Julestue 2017

Haveselskabet, Hadsten Kreds afholdt Julestue søndag den 26. november 2017 i Kernehuset/Sundhedscentret i Hadsten. I forbindelse med julestuen blev årets have kåret. Dette års vinder er Postens stenhave tilhørende Tove og Ivan Venstrup Nielsen, Ågade 16, Spørring.
Kirsten Amstrup - 

Haveselskabet, Hadsten Kreds afholdt Julestue søndag den 26. november 2017 i Kernehuset/Sundhedscentret i Hadsten. Der var ca. 55 fremmødte.
Som sædvanlig begyndte julestuen med en julesang, men som noget ganske nyt blev sangen akkompagneret af Nanna Poulsen, som spillede på klaver. En dejlig nyskabelse.
Efter æbleskiver og gögg var blevet indtaget viste Lars Simonsen, Hadsten Blomster årets juledekorationer.
Lars havde lavet mange smukke dekorationer til både julebord, entrè og som velkomst til huset. Se nogle af de meget smukke dekorationer i vores galleri under Julestuen. Derefter blev der solgt amerikansk lotteri og de mange gaver var sponsoret af byens forretninger, pengeinstitutter m.m.
I forbindelse med julestuen blev årets have kåret. Dette års vinder er Postens stenhave tilhørendeTove og Ivan Venstrup Nielsen, Ågade 16, Spørring. Se nærmere omtale i artiklen om Årets have.
Dagen sluttede med kaffe, småkager og en masse hyggesnak.