fbpx Julemarked i Mejrup den 3. december 2017 | Haveselskabet Gå til hovedindhold
julemarked i Haveselskabet Måbjerg Kreds
julenisser i grøn forklædning
Fra afdeling/kreds

Julemarked i Mejrup den 3. december 2017

https://haveselskabet.dk/maabjerg/julemarked-i-mejrup-den-3-december-2017

Den 3. december fandt årets julemarked sted. En dejlig dag med blå himmel og plusgrader. Hvad mere kan man ønske sig?

Ja, der var nok at ønske sig på de mange stande i Mejrup Kultur- og Fritidscenter. Der var så mange fine ting, og man kan kun have beundring til overs for de mange flittige hænder, der har produceret stadsen.

Og der var også mange forskellige ting i standene. Det er noget Måbjerg Kreds sætter en ære i. Jo mere forskelligartet udbuddet er, jo større chancer må der også være for et salg i de enkelte stande.

I år havde vi et 25 års jubilæum. Nini og Villy Krogh har deltaget i julemarkedet hvert år i 25 år. TILLYKKE fra Måbjerg Kreds. Dejligt med stabile folk på standene.

Og som sædvanligt klappede alt det praktiske takket være en skare af myreflittige medlemmer af Måbjerg Kreds, som troligt stiller op, når der er behov for det. En stor tak til dem fra bestyrelsen.

Også tak til hallens personale for deres evne til at bakke os op.