Gå til hovedindhold
Fra afdeling/kreds

Om os

Skive Havekreds er en lokal kreds under Haveselskabet. Formålet med vores kreds er at skabe et levende og inspirerende foreningsliv for haveglade mennesker.

Vi er ca. 300 medlemmer i Skive Havekreds. Medlemmernes interesse og erfaringer med have er meget alsidig og varieret. Nogle er erfarne, andre er begyndere, nogle bruger gerne megen tid på havesysler, andre vil gerne have inspiration til at få en ”nem” have. Alle er velkomne uanset erfaring og hvilken type have og planter man er mest interesseret i.

Skive Havekreds står for forskellige arrangementer. Vi prioriterer at have et alsidigt udbud af arrangementer igennem året. Arrangementerne kan være workshops, foredrag, havebesøg, besøg på planteskoler, plantemarked, demonstrationer til jul om at lave juledekorationer og udflugter til inspiration for medlemmerne.

Du kan læse om Skive Kredsen’s arrangementer her på hjemmesiden, eller i Skive Kredsen’s lokale blad der udkommer 2 gange om året og sendes til alle medlemmerne i Skive Kredsen. Du kan desuden læse om arrangementerne i ”Det Sker”, som udgives sammen med medlemsbladet ”Haven”.
Alle haveinteresserede kan deltage i vores arrangementer, også ikke medlemmer.

Hen over et år inviterer vi til flere forskellige arrangementer og forsøger at sprede haveglæden gennem en bred vifte af aktiviteter, hvor vi håber der er noget for enhver smag.

Vores arrangementer er åbne for alle interesserede.

Foredrag:

Afholdes som regel på Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive. Typisk med forevisning af lysbilleder i 2 sæt afbrudt af 20-30 min. kaffepause. Foredragene varierer og kan tage udgangspunkt i haver, planter eller andre emner med relation til havebruget. Foredragsholdere kan være havebrugskonsulenter eller andre med viden om haver og planter.

Har du ønsker til et kommende havearrangement?

Vi vil gerne høre hvad du interesserer dig for, eller går og pusler med. Det kan

måske være til inspiration til et nyt og anderledes kursus eller foredrag.

Bestyrelsen vil gerne høre om dine gode ideer til spændende workshops, anderledes foredragsholdere, nye emner til åbne haver eller lignende, så kontakt bestyrelsesformanden:

Anette Pedersen, Niels Juels Vej13, 7870 Roslev eller på anetteoghans@pedersen.mail.dk eller på facebookgruppen

»Havekredsen for Skive og Omegn«