Gå til hovedindhold
Fra afdeling/kreds

Om os

Haveselskabet Syddjurs kreds så dagens lys i februar 2008, ved en sammenlægning af Hornslet, Kaløvig og Midtdjurs Havekredse. Kredsens geografiske område dækker Syddjurs Kommune og strækker mod vest og nord ud over kommunens område.

Vi afholder en lang række arrangementer i løbet af året, som kan ses under punktet Arrangementer. Vi forsøger at sammensætte et alsidigt program, så der er noget til inspiration for flest mulige. Endvidere prøver vi at afholde vores arrangementer forskellige steder indenfor vores geografiske område, så det ikke altid er de samme som har langt at køre.

Bestyrelsen mødes efter behov, men typisk en 5-7 gange i løbet af året. Vores bestyrelse består af 5 medlemmer samt 2 suppleanter, som meget gerne må deltage i bestyrelsesmøderne. Vi forsøger alle at følge med i hvad vores medlemmer er interesseret i, hvad der kunne være spændende at lære mere om og hvad der eventuelt kunne være med til at tiltrække nye medlemmer. Men er der alligevel noget DU gerne vil at vi arrangere, så tag endelig kontakt til bestyrelsen. Vi tager med glæde imod.

Vores arrangementer er altid åbne for alle, dog vil der ofte være én pris for medlemmer og lidt højere prisfor ikke medlemmer. Så du kan sagtens invitere naboen eller en anden haveinteresseret med til vores arrangementer.