Gå til hovedindhold
Billeder fra afdeling/kreds

2 haver i Grydsted & Nibe

Sæsonens første åbne haver bød på en tur til 2 skønner haver i Nibe & Grydsted. Første stop var på Godensgaard - det skønneste sted med udsigt over fjorden. 7. generation bor nu her med den gamle have på den ene side og den nyere anlagte, med en lille sø og masser af frugttræer, på den anden side. En flot kuperet grund inviterer det smukke omkringliggende landskab ind i haven, som er anlagt med respekt for beliggenheden. På denne flotte årstid kom primulaerne og de blomsterne frugttræer rigtig til sin ret. WOW - Se billederne her i galleriet . 2. Have ligger i Grydsted - man inviteres indenfor via en smuk indkørsel flankeret af en flot gammel hængepil og så træder man indenfor i den gamle have, der byder på smukke gamle træer, rhododendon og flot anlagte bede. En skovhave, der byder på en “hemmelig bålplads”, smukke klippede buksbom & fantastiske træer, der har nogle år på bagen - en nyanlagt have - udvidet med lige linjer i form af græsgange med bærbuske langs sider, der leder øjet op mod en smukt og skulpturelt gran. Her er mange detaljer, der fanger øjet. Se mere i galleriet her. Tusind tak til de 2 værter for at åbne havelågerne for os i Nibe Havekreds. Det er utroligt værdsat og vi glæder os over det fantastiske fremmøde. Det var skønt at være samlet igen og få en havesnak. Vi kunne i hvert fornemme at der rigtigt blev sludret rundt omkring.