Billeder fra afdeling/kreds
2 haver m/ orangeri - HAVE 1 (08.06.20)
Vi var heldige på mange områder denne skønne mandag aften i juni. Danmark åbnede mere op (COVID-19) netop denne aften og vi kunne få lov til at invitere 48 indenfor hos 2 haver med orangeri. Det havde regnet i flere dage forinden - men vejret viste sig fra den skønneste side.
Vi besøgte først den idylliske beliggende have ved Binderup Å. Her har ejerne selv bygget et imponerende 49,5 m2 orangeri af hovedsageligt genbrugsmaterialer. Haven er anlagt med den omliggende natur for øje - Binderup Å flyder gennem haven og der er anlagt skønne terrasser og siddepladser ved åen, man slet ikke har lyst til at forlade, når man først har sat sig. Her er naturen tæt på og fuglelivet er rigt. Skønne bede, pergola, æblelund, heste på græs , høns i hønsehus - der var masse at se på. Orangeriet bruges af mennesker, der er plads til sofagruppe og spiseplads og et dejlige udekøkken. Tusind tak til Jeanette & Ulrik for at vi måtte komme på besøg - det var en helt igennem inspirerende og skøn oplevelse. Fantastisk aften.