Gå til hovedindhold
Billeder fra afdeling/kreds

Åben have den 9. maj 2017

På en råkold majaften havde Christina og Klaus Møller inviteret indenfor i deres meget spændende have på Skrænten 4 i Nyborg. Men småregn og kulde kan ikke holde havefolket hjemme, så mange lagde vejen forbi og fik levende fortalt om alle de mere eller mindre kendte buske og træer, som familien har samlet gennem 20 år. Elefanten (klippet i buksbom) blev beundret, og kaffen med hjemmebagt kage i familiens køkken gav lidt varme, så man kunne klare endnu en tur rundt i haven, hvor nye interessante planter dukkede op. Desværre havde den temmelig kolde april måned sat blomstringen af de mange rhododendron noget tilbage - men enkelte have da farve på. Tak til Christina og Klaus for deres lyst til at invitere indenfor - måske kan vi en anden gang opleve de mange blomstrende buske og træer.