Gå til hovedindhold
Billeder fra afdeling/kreds

Arkitekttegnede Haver i Nibe - hos Pelle & Mette (03.09.17)

Vi fik lov til at kigge ind af havelågen hos Pelle & Mette i Nibe, der har haft havearkitekt Laila Sølager på besøg. Pelle fortalte om rejsen fra en have, der bl.a. bød på et 120m2 skur i baghaven til en have der med Laila Sølagers hjælp i dag er en have indrettet med plads til børne- og familieliv. Vi var nogle, der var ret imponerede over Pelles & Mettes tilgang :-) - der har ikke været langt fra plan til handling og på 3. år nu en ret veletableret og ikke mindst velfungerende have med masse af haverum. Der var masse af gode tips undervejs fra havearkitekten, der fortalte om ideerne bag og der var endda mulighed for at lære lidt om beskæring af magnolia & blåregn. Det var et spændende og lærerigt besøg. Mon ikke der var mange, der efter besøget, har den smukke Dosong Røn på ønskelisten, og nu mens vi snakker ønskeliste, så hørte vi en fugl synge om at Pelle & Mette ønsker sig hele 2 bænke, for man kan ikke have for mange siddepladser i haven, vel ? Vi håber at billederne her i galleriet giver et lille indblik i Pelle og Mettes smukke velanlagte have.