Billeder fra afdeling/kreds
Insekthotel – workshop (05.05.19)
Der var fuldt hus til workshoppen omkring insekthotel. Både børn og voksne var mødt op med masser af materialer og godt humør. Vi startede med Karens hjemmebagte boller og lækre marmelader og så fik vi masser af nyttig information og inspiration af Ege som optakt til workshoppen.
Det blev en helt fantastisk dag , inspirerende, lærerig og utrolig produktiv. Sikke mange hoteller der blev lavet, alle forskellige i udtryk og form. Der var super god stemning i hallen , der blev boret, savet, rullet, sømmet, pakket, med mere. Og Ege var der hele tiden med kyndig vejledning og gode råd.
Se de skønne billeder fra dagen.
Tusind tak til Ege for en helt fantastisk gennemført workshop!
Tusind tak til Mette og Erik, som havde sørget for de perfekte rammer for vores workshop.