Gå til hovedindhold
Billeder fra afdeling/kreds

Pileflet

Mandag den 22. maj underviste pilefletter Margit Halkjær Kristensen i fremstilling af stativ m.m. til haven. Det blev et hyggeligt og uformelt pilefletarrangement, hvor deltagerne fik lavet stativer til havens planter, sommerblomster og bønner. Margit gav også kyndig vejledning i lurendrejere, som er vindspil, der snurrer i vinden. I kaffepausen blev der talt lystigt om alt fra drivhuse til juletræer, fjerkræ og selvfølgelig pil. Til sidst blev der også tid til en lille havevandring i Julies store have på Frisenvold.