Gå til hovedindhold

Artikler

2019 Arrangementskalender

Vedlagte pdf viser de aftalte arrangementer for 2019 Der er flere på vej.

Forhave Roskilde_Horsehøj

Begrundelse for indstilling: Haven byder hele året igennem på oplevelser. Den signalerer goddag og velkommen, her er vi klar til hygge. Den er altid pyntet med årstidens grønt og frugt og gerne retroting og om aftenen er der tændt lanterner, som lyser op mellem de forskellige planter. Forhaven er i øvrigt plantet til med stauder og roser, så der næsten hele året er "noget", der blomstrer eller i æblesæsonen også kan spises.

Forhave Roskilde_Svanevej

Begrundelse for indstilling: Forhaven er tilplantet for ca. 15 år siden med 3 paradisæbletræer "Gorgeous", kantet af lavendelhække "Hidcote", en rund i midten og to firkantede i hver ende. Ud til fortov er en lav hæk af rosa potentil "Lovely Pink", der i det tidlige forår er omgivet af et væld af store crocus "Flower Record", "Jeanne d´Arc" og "Pickwick" i lilla og hvide nuancer, efterfulgt af påskelijer "Carlton". Derpå blomstrer paradisæbletræerne, og når de begynder at sætte frugt kommer lavendlerne og potentillerne. I september og hen mod vinter står både potentillerne og træerne med de smukkeste røde frugter i tusindtal, som bruges til syltning, dekoration og mad til fuglene. Også lavendlerne beholder frøene hen over vinteren, hvor flokke af stilidser kan hente de olieholdige frø.

Forhave Roskilde_Egeholmen

Begrundelse for indstilling: Haven er startet for et halvt år siden. Så den er ikke frodig endnu, men det er drømmene!

Forhave Greve_Mosede Højvej

Begrundelse for indstilling: En funktionel anderledes forhave for sanserne, insekterne og masser af samtaler. Vores gamle ”lige” indkørsel er omdannet til en ”sansefor-have” med fokus på farver og dufte hele året, godt for insekter og så danner den ikke mindst rammen for hyggelige timer i hyggeligt selskab – snakke med forbipasserende eller en kop kaffe eller god middag ved siddepladsen.

Forhave Roskilde_Egevej

Begrundelse for indstilling: Enkelt, elegant og fyldig grøn forhave. Skønne farver om foråret når rhododendron blomstrer, efterfulgt af roser om sommeren. Grøn hele året og giver et indbydende og åben adgang og passer godt til huset.

Forhave Kr.Såby_Uglestrupgade

Begrundelse for indstilling: Forhaven er stor og fyldt med sæsonens blomster (forårsløg, sommerblomster, efterårsblomster). Gammelt bindingsværkshus 1892 i flot stand og hvor haven passer til.

Forhave Tune_Krogen

Begrundelse for indstilling: Denne forhave lyser op, når man kommer kørende ind på den lille stikvej, Krogen, i Tune. Man bliver så glad ved at se den overdådighed af blomster.

Se de skønne forhaver og vindere

Her kan du se indstilling og billeder fra de forhaver, der var tilmeldt årets konkurrence. 1.-3. plads er anført først mens de øvrige forhaver er anført i by rækkefølge.

Sider