Gå til hovedindhold
Foto: Gusta Clasen
Foto: Gusta Clasen
Artikel - Havetips

Luft ud i drivhuset

Stor luftfugtighed og høje temperaturer i drivhuset om sommeren giver grobund for skimmelsvampe og andre sygdomme, som angriber tomater og vindruer.
Laila Sølager - 
ons. 8. aug. kl 13:27

Mange tomater bliver efter en fugtig sommer angrebet af gråskimmel. De får brune blade og mugne partier på stængler og frugter.

For at undgå yderlige smitte skal det visne og dårlige klippes væk. Desuden er det en god ide at fjerne nogle blade, så der kommer frisk luft mellem planterne. 

Hold døren og drivhusets vinduer åbne døgnet rundt. Det hjælper også at holde jorden omkring planterne lidt til den tørre side. Så undlad overbrusninger af planterne på denne årstid.

Vindruerne er også udsatte

Også vindruerne er udsatte for at blive angrebet af gråskimmel. Men som ved tomater hjælper det betydeligt at sørge for at der er rigelig med frisk luft i huset.

Vindruer

Du kan evt. klippe nogle af vinduerne ud af klaserne, hvis druerne sidder meget tæt - så kan der komme mere luft mellem dem. 

Nogle vindruer tørrer ind og begynder at ligne rosiner. Det er en sygdom kaldet kræntning. Den kan skyldes store udsving i temperatur, næringsoptagelse og luftfugtighed.

Ofte opstår kræntning dog, fordi der er vandmangel i de nederste dele af vinstokkens rødder. Læg en vandslange, der blot pibler vand ud ved rødderne af vinstokken i nogle timer. Gentag efter nogle dage, så jorden langsomt bliver helt gennemvandet - også i dybden. Fjern også alle "rosinerne" - også de brune stængler, så snart der dukker nye op.

Danmarks bedste havemagasin

Bliv medlem af Haveselskabet og få 5 numre af magasinet HAVEN for 325 kr. - kan ikke købes i butikkerne.
Luk

Find din afdeling

Vælg et område på kortet
Tilbage til alle afdelinger

Vælg afdeling eller kreds