Gå til hovedindhold
Fra afdeling/kreds

Velkommen til Haveselskabet Måbjerg Kreds

Fredag, april 28, 2017 - 12:07

Vi er en lokal havekreds under Haveselskabet med omkring 90 medlemmer.
Vi har flere arrangementer fordelt over året, bl.a. foredrag, kurser, havebesøg, demonstrationer og udflugter.
Oven i alt dette prøver vi at få nogle hyggelige og inspirerende timer sammen med andre haveinteresserede.

Der er rigtig mange medlemmer af Haveselskabet Måbjerg Kreds, som giver en hjælpende hånd ved vore arrangementer. Og det er vi meget taknemmelige for. Men vi kan altid bruge flere hænder. Vi kan bruge hjælp til vores udflugter, til julemarkedet og til det "løse". Vi kan også bruge en "it-ekspert" til at hjælpe med hjemmesiden. Er der noget, du kunne tænke dig at hjælpe med, så kontakt en fra bestyrelsen.

Haveselskabet Måbjerg Kreds holder løbende kurser i støbning med beton. Vi har 3 forskellige kurser - et hvor vi laver krukker, et hvor vi laver afstøbning af blade og et hvor vi laver græskar og nisser. Kunne du tænke dig at deltage i et kursus, så kontakt Henny på e-mail hks.kongehojen45@c.dk eller telefon 97 42 80 82.

Måbjerg Kreds sælger suverænt gode staudeholdere, som er produceret på Produktionsskolen i Holstebro. Er du interesseret så kontakt Henny Sørensen på tlf. 97 42 80 82.

Hvis du gerne vil have en påmindelse på e-mail inden et arrangement, så kontakt Anne Marie Saaugaard på e-mail fam.saaugaard@gmail.com.

Har du et forslag til et interessant arrangement, så kontakt Henny Sørensen på tlf. 97 42 80 82 eller på e-mail hks.kongehojen45@c.dk.

Historien om Haveselskabet Måbjerg Kreds:

I 1940´erne opstod der en mængde havekredse i Vestjylland under Det Jydske Haveselskab. Som følge af stor tilbagegang af frugttræer og bærbuske indså man, at der var behov for konsulenthjælp for at øge frugt- og bærhøsten.

Også i Måbjerg Sogn enedes man om at oprette en havekreds. Den 21. august 1945 etableredes Måbjerg Havekreds ved en stiftende generalforsamling af borgere fra Måbjerg Sogn.

Havekredsens virke har gennem årene arbejdet for at fremme interessen for haver, både frugt-, bær-, urte- og blomsterhaver.

Gennem årene har skiftende bestyrelser lagt et stort arbejde i ved åbenhed at fremme glæden for havebrug ved konsulentbesøg, foredrag, demonstrationer, åbne haver, plantebytning, plantemarkeder samt udflugter til andre egne i landet.

Medlemmerne har altid sluttet godt op omkring de talrige og forskelligartede arrangementer, som de siddende bestyrelser har lavet.

Foreningen har gennem årene haft 5 formænd. Kendetegnene for bestyrelserne i Måbjerg Havekreds har været, at bestyrelsesmedlemmerne alle har deltaget i bestyrelsesarbejdet i mange år. Det vidner om den gode ånd, der er og altid har været i havekredsen.

DE 5 FORMÆND:

  • 1945 - 1953   A. Kr. Kjeldahl
  • 1954 - 1982   S. F. Hanghøj
  • 1983 - 1986   Tage Godrim
  • 1987 - 2001   Svend Ole Olesen
  • 2002 -             Henny Sørensen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Luk

Find din afdeling

Vælg et område på kortet
Tilbage til alle afdelinger

Vælg afdeling eller kreds