fbpx Mangebladet lupin | Haveselskabet Gå til hovedindhold
Mangebaldet lupin
Foto: Wikimedia
Artikel for alle

Mangebladet lupin

Mangebladet lupin er en trussel mod vores hjemmehørende engplanter, og dermed også mod den biologiske mangfoldighed. Uvidenhed om, hvad der får planten til at forårsage skade i naturen, gør den ekstra problematisk.
11. august 2020

Mangebladet lupin stammer oprindeligt fra Nordamerika, og blev introduceret til Europa via plantesamleren David Douglas i 1800-tallet. Mangebladet lupinen har været en populær prydplante i vores haver, og er også blevet dyrket som foderplante. Den findes nu i store dele af landet. Den kan ofte ses langs vores veje, jernbaner, i grusgave og rundt om bebyggelser. Den spreder sig hovedsageligt med frø, men også via rødderne.

Videnskabeligt navn: Lupinus polyphyllus
Navnets betydning: Lupinus kommer fra det latinske ord lupinus, som betyder ulveagtig, da man troede, at planten berøvede jorden af al næring. Navnet polyphyllus kommer fra det græske polys, som betyder mange, og ordet phyllus,
som betyder blad, det vil sige mange små blade.

Sådan genkender du mangebladet lupin

Mangebladet lupin bliver omkring 50 til 120 centimeter høj, og er flerårig. Bladene har lange stilke, som afsluttes med lancetformede småblade, som er 7–15 centimeter lange. Blomsterne er oftest blå, men også kan være violette, lyserøde og hvide, og danner en lang klase med op til 200 blomster. Den blomstrer i juni og juli. Frøstanden er en brun bælg, op til fire centimeter lang, dækket med matte uldhår. Bælgen indeholder fem til ni frø. Hver plante producerer flere hundrede frø hvert år, som kan ligge i jorden i mere end 50 år, inden de spirer.

Mangebladet lupin

Mangebladet lupin sælges stadig som haveplante, både i potte og som frø. Den kan forekomme under forskellige navne, mest udbredt er staudelupin. Man kan i stedet dyrke sorter af regnbuelupin, Lupinus x regilis, som ikke er invasiv.

Hvis du finder mangebladet lupin i naturen – skal du indberette det til Miljøstyrelsen via www.invasive-arter.dk

Hvorfor er den uønsket i Danmark?

I takt med, at traditionelt landbrug med enge og græsningsarealer er forsvundet, er mange engblomster og insekter, der hører enge og græsarealer til, også forsvundet. De har søgt tilflugt i grøftekanter, som er åbne, tørre og næringsfattige pga. sand og grus. Når mangebladet lupin får fæste langs vejkanter, breder den sig og udkonkurrerer engblomsterne. Den er desuden attraktiv for bestøvende insekter, hvilket betyder, at hjemmehørende planter bestøves i mindre omfang og dermed har sværere ved at sprede sig. 

Effekter på den biologiske mangfoldighed
Lige som mange andre planter fra ærteblomstfamilien, lever mangebladet lupin i symbiose kvælstoffikserende bakterier, hvilket betyder, at den binder kvælstof som den optager som næring. Over en længere periode kan mangebladet lupin påvirke vegetationen og gøre jorden rigere på kvælstof.
I naturlig mager jord, hvor den normalt gror, kan kvælstoftilskuddet medføre, at engblomster erstattes af konkurrencestærke planter, der trives i mere kvælstofrig jord, fx græs.

Effekter på samfundet
Mangebladet lupin kan have en negativ påvirkning på landbruget. Hvis planten breder sig i græsmærker og afgrøder, er der en stor risiko for, at kvaliteten af foderet og græsset bliver ringere.

Effekter i din have
Mangebladet lupin kan hurtigt danne tætte bevoksninger, som udkonkurrerer andre planter. Når du har den i haven er der ligeledes en risiko for at den spreder sig til nærtliggende naturområder. 

Effekter på dit helbred
Mangebladet lupin indeholder såkaldte alkaloider. Hvis man spiser dem, kan man få ondt i maven og hovedpine. Den kan også være allergifremkaldende.

Sådan udrydder du planten

Det er svært at udrydde mangebladet lupin, da nye planter kan skyde op fra frøreserven i jorden i mange år. Bekæmpelse af mangebladet lupin kræver tålmodighed, og kan tage år. I haver bør blomsterstanden klippes af, lige efter blomstring, og før frøene modner. Dette forhindrer, at lupiner spredes uden for haven. Det kan være svært helt at udrydde planten, men det første trin bør være at forhindre spredning. 

Bekæmpelsesmetoder til små frøplanter
Hvis der kun er nogle få lupiner, bør hver enkelt graves op, med rødder.

Bekæmpelsesmetode til store planter
Store lupinplanter kan graves op, slås eller klippes ned, inden de sætter frø. Planteaffaldet kan opsamles og anvendes som gødning i havens bede. Du bør dog være meget forsigtig, så der ikke medfølger frø. Planten skal bekæmpes i flere år, da nye lupiner kan gro fra frøreserven i jorden i mange år fremover.

Bekæmpelse af store bevoksninger
Skær området ned ved blomstring eller lige efter. Gentag dette et par gange i løbet vækstsæsonen.

Mangebladet lupin

Håndtering af plantemateriale

Når planten er gravet op, kan den lægges til tørre i solen. En tørret plante uden frø kan kommes i komposten. Eller lægges ud i havens bede som gødning. Alternativt kan affaldet brændes eller komme i en affaldssæk som derefter lukkes forsvarligt og køres på den kommunale genbrugsplads, og kommes i containeren med småt brændbart/rest efter sortering. Kom det ikke i bunken med haveaffald. Vær særlig forsigtig ved håndtering af planteaffald og jord der indeholder frø.  

Kemisk bekæmpelse

Mangebladet lupin skal ikke bekæmpes med kemiske bekæmpelsesmidler.

Forvekslinger med mangebladet lupin

Mangebladet lupin forveksles hyppigst med hybriden regnbuelupin, Lupinus x regilis. Regnbuelupin har normalt en grenet stilk med flere blomsterstande. 

Mangebladet lupin

Fakta om mangebladet lupin

• Er en stor trussel mod den biologiske mangfoldighed.
• Kan gå under navnet staudelupin i handelen.
• Binder kvælstof fra luften.

 

Annonce

Få magasinet HAVEN

Magasinet HAVEN giver masser af inspiration, viden og nyttige tips. Prisen er 345 kr. for 5 numre eller 630 kr. for 10 numre. Sammen med magasinet følger et medlemskab af Haveselskabet og mange fordele.