Gå til hovedindhold
Martsviol. Foto: Flickr
Martsviol. Foto: Flickr
Artikel - Gode planter

Martsviol

Martsviolen er ikke kun til pynt, idet du også kan bruge den i køkkenet til desserter eller bare som flot garniture.
Jesper Carl Corfitzen - 
21. juni 2012

Martsviol, Viola odorata. Blomsten er ikke overraskende en af havens forårsbebudere og med ikke særlig mange anstrengelser kan den i løbet af nogle år give dig det flotteste blomstertæppe. Og når sommeren går på hæld, kan du igen få glæde af det flotte syn, når den blomstrer anden gang i løbet af september.

Martsviolen er med sine mørkt blåviolette (sjældent hvide) og velduftende blomster, en af havens fine forårsbebudere i både hække, bede og græsplæner. Dens botaniske navn Viola odorata er velvalgt, for odorata betyder duftende, og den går også under navnet duftviol.

Martsviol

Planten karakteriseres ved at være en lav 10-15cm, udløberdannende staude. Bladrosetten består af små runde- hjerteformede blade med en fint rundtakket rand og danner tætte, bunddækkende flader, der hvor den trives. Planten bærer duftende blomster to gange om året, første gang i marts-april og har sidste blomstring i september.

Martsviolen er ikke havens mest prangende og voldsomme plante, men den egner sig godt i den naturinspirerede have. Her kan den anvendes som bunddække, i skovbedet eller som fritstående staude.

God til at sprede sig

Blomsterne bestøves af insekter, og frøene spredes ved at de bliver slynget ud af frøkapslen, når den åbner sig; frøene har et olieholdigt vedhæng, der spises af myrer, som derved medvirker til at frøene bliver spredt yderligere.
 
Martsviolens rodsystem består af trævlede rødder, der udgår fra en højtliggende vandret jordstængel. Også på plantens overjordiske udløbere dannes der rødder.
 
Martsviolen hører naturligt hjemme i skovbunden under hegn, krat og skovbryn på en god muldrig jordbund i Vesteuropa. Planten er naturaliseret flere steder i Danmark. Her finder man den ofte i plantesamfund sammen med almindelig guldstjerne, hulkravet kodriver, hvid og gul anemone, skovmærke og hulrodet lærkespore.

Gammel lægeurt

Historisk set har martsviolen både været brugt som lægeurt men også til små buketter har den været yderst populær. I 1800- og i 1900-tallet blev der udenfor byerne plukket store mængder violer som blev solgt på markeder, i 1967 blev der eksempelvis solgt omtrent 26.000 små 10 stk. buketter på Københavns Grønttorv. Den bruges desuden i parfumeproduktionen. Som anekdote kan det nævnes at Fiolstræde indtil 1570 hed violstræde pga. de mange martsvioler, der fandtes i de små forhaver.

Martsviolen kan desuden anvendes i madlavning, men mest på den dekorative måde. Hjemmelavede kandiserede violer er og bliver noget andet end papvioler fra butikkerne. Friske violblomster kan fint anvendes på desserter og kager eller blot som dekorativ bordpynt. 

Formering

Formering af martsviol er relativt nemt. Dens kraftige rodnet med udløbere kan nemt deles og hver rodstængel kan blive til en ny plante. Stik de små rodstængler i en blanding af så- og priklemuld og en luftig kompostmuld, gør det i sommerperioden, mens planten er i vækst. Moderplanten kan også deles og udplantes direkte på det blivende voksested. Sæt planterne med 15-20 cm mellemrum, og du vil i løbet af få år have et fint velduftende blåt forårstæppe i haven. Er man ikke til gør-det-selv princippet, kan man på de fleste planteskoler købe martsviol til udplantning.

Glæd dig til Cph Garden

Fra 21. til 25. juni inviterer Haveselskabet sammen med Silvan til stort haveshow i Valbyparken. Meld dig ind i Haveselskabet og få billetten til halv pris.
Luk

Find din afdeling

Vælg et område på kortet