Gå til hovedindhold
Gitte Riber Alshauges vinderfoto.
Gitte Riber Alshauges vinderfoto.
Artikel - For medlemmer

Læsernes flotteste havefoto

Se de 10 bedste fotos fra Haveselskabets fotokonkurrence for læserne af magasinet HAVEN.
19. oktober 2017

I juli 2017 efterlyste vi i magasinet HAVEN læsernes flotteste havefotos. I de efterfølgende måneder modtog vi masser af smukke fotos af både insekter, planter, potteplanter, udsigter, haverum og bede. Redaktionen kom på en svær opgave, men nu har vi kåret en vinder, og her kan du se vores top 10 over de bedste fotos.

Tak til alle jer, der sendte fotos ind.

Og vinderen blev...

Stort tillykke til vinderen, som blev Gitte Riber Alshauge. Hun har modtaget et gavekort til Haveselskabets webshop på 500 kr.

Gittes vinderfoto er taget i bunden af hendes have, hvor en havevander sammen med solens stråler fremtryller dette syn. En enig redaktion faldt for de nærmest guddommelige stråler, der pludselig dukker frem i et ellers mørkt område af haven.

Vinderfotoet i sin helhed. Foto: Gitte Riber Alshauge

På 2. pladsen: Anne Gine Christiansen

Somme tider skal man bøje sig ned eller stille sig på en stol for at opleve sin have på nye måder. Her må Anne Gine Christensen have været nede på hug for at få det smukke kig gennem de knejsende valmuer til det romantiske lysthus, der lokker for enden af græsgangen.

Fint, farverigt og frodigt og et sted man får lyst til at se mere af, og det kan du glæde dig til i januar-februar 2018, hvor vi bringer en reportage fra Anne Gines have i magasinet HAVEN.

Foto: Anne Gine Christiansen

3. pladsen gik til: Marian Eriksen

Dette foto er taget i det kort øjeblik, hvor en krumknivgræshoppenymfe har slået sig ned på en valmueknop, der er ved at bryde.

Redaktionen kunne ikke stå for kompositionen, de skønne koordinerede farver og kontrasten mellem knopskællenes pigge og de bløde kronblade. Godt fanget!

Foto: Marian Eriksen

De øvrige fotos i top 10 er vist i vilkårlig rækkefølge:

Klatreroser med kat

Ingrid Berger har taget dette foto af en romantisk siddeplads blandt blomstrende klatreroser.

Hun skriver: "Jeg sender mit allerbedste havefoto fra min egen have i Søballe. Roserne er Rosa helenae 'Lykkefund' og 'Constance Spry'. Katten hedder Hudini. Roserne er plantet for at skjule udsigten til naboen skur."

Foto: Ingrid Berger

Meditation i det grønne

Knud Halskovs foto viser en rolig plet i haven med vand og storbladede stauder. Du kan se mange flere fotos fra Knuds skønne have i reportagen i magasinet HAVEN fra oktober 2017.

Foto: Knud Halskov

Værelse med udsigt

Wendy Jensens foto har hun givet titlen "Room with a view" - det er taget på en haverejse til Yorkshire med Haveselskabet Odder Kreds i august 2017.

Foto: Wendy Jensen

Klik på fotos herunder for at se dem større:

Giv HAVEN som julegave

Giv 10 eller 5 numre numre af magasinet HAVEN. Så sender vi en ekstra julegave med.
Luk

Find din afdeling

Vælg et område på kortet
Tilbage til alle afdelinger

Vælg afdeling eller kreds