Gå til hovedindhold
Røde gummistøvler og paraply
Foto: iStock
Artikel - Havetips

Ni spørgsmål og svar om regnhaver

Haveselskabets projektleder for Intelligent brug af regnvand, Dan Gabriel Jensen, svarer på spørgsmål om, hvorfor du skal anlægge en regnhave.
Mette Iversen - 
11. december 2014

1) Hvorfor skal jeg som haveejer bruge kræfter på at anlægge en regnhave?

Svar: Det bedste argument er, at regnvand er en ressource, men vi behandler det som skidt. I kloakken blander vi det rene regnvand sammen med det sorte, beskidte spildevand fra toiletter og afløb. Få kilometer væk på vandværket skiller man så det beskidte fra det rene igen, og det koster en bondegård. Størstedelen af det vand, der renses, startede faktisk som rent regnvand. 

2) Men som haveejere betaler jeg jo alligevel skatter og afgifter, så hvad får jeg ud af en regnhave?

Svar: Der er mange kommuner, der er blevet bevidste om, at regnvand er en ressource, så flere kommuner vil i nær fremtid stille krav om, at man skal separere sit regnvand fra det andet spildevand. Det kan løses ved at grave ekstra kloakrør ned og vil typisk koste 40.000 til 50.000 kroner – men der er jo det alternativ, selv at håndtere rene regnvandet i haven.

En regnhave er nemlig den mest simple og billigste løsning. I visse kommuner vil du endda få beløb på ca. 23.000 kroner retur, der er en del af tilslutningsafgiften Der kan altså også være en stor økonomisk gevinst ved at lede regnvandet ud i haven.

3) Og hvad hvis jeg så ikke bor i et område, hvor kommunen stiller det krav?

Svar: Så kan der stadig være noget at hente. Tænk på, at der hvert år falder en halv million liter vand på en gennemsnitlig parcelhusgrund. Hvis vi nu går ud fra, at dit hustag, garagetag og din terrasse udgør en tredjedel af grunden, har du små 200 kubikmeter vand, som din have kan få glæde af. Du kan samle det i en tank og bruge det til vanding eller lade det sive ud på græsplænen, hvor det indgår i det naturlige kredsløb.

4) Hvad kan jeg så spare på vand til at vande have?

Svar: Det afhænger naturligvis af, hvor meget du normalt vander. Men hvis du opsamler vandet, vil det nok kunne dække dit forbrug. Hvis nu ikke økonomien kommer og bider dig i haserne, er der stadig to gode argumenter for at anlægge en regnhave: Miljøhensynet, og at det kan give dig nogle nye spændende løsninger i haven.

5) Handler en regnhave om kanaler og vandkunst i haven?

Svar: Nej, glem alt om kanaler og vandfald, det falder der slet ikke nok regn til. Med en regnhave skal man tænke i grønne løsninger; man kan anlægge helt nye typer bede eller omdanne de bede, man har i forvejen. Haveselskabet har en hel liste over planter, der egner sig til regnhaver.

Modsat hvad man måske forestiller sig, skal man ikke vælge planter, der kan lide at stå i vand til knæene som fx siv, men derimod nogle, der kan tåle at tørre ud. For de mere ambitiøse kan det være en helt ny tredimensionel måde at arbejde med et bed.

Forestil dig et skålformet bed, hvor nogle planter trives bedst i bunden, andre på siderne. Den mest simple løsning er at lede vandet fem meter væk fra huset, som det er krævet, og derfra lade det sive ned i græsplænen. Hvor svært kan det være?

6) Hvad med en helt flad have – kan det stadig lade sig gøre?

Svar: Ja, regnhaven skal bare dimensioneres, så den kan optage, hvad der svarer til det værste skybrud, vi oplever i gennemsnit hvert femte år. 

7) Og hvad sker der så, hvis regnbedet alligevel bliver oversvømmet?

Svar: Så vil vandet løbe derhen, hvor det ellers ville finde hen under de kraftige skybrud.

8) Hvad når haven er omgivet af naboer og vej?

Svar: Ved kraftige skybrud er der alligevel ikke plads til vandet i kloakkerne, så det vil under alle omstændigheder løbe fra. Fx ud på vejen eller ud over græsplænen.

Hvis man går sammen i grundejerforeningen kan man i samlet flok lave en løsning, så vandet løber fra ud på en boldbane, parkeringsplads eller lignende. På den måde undgår man, at de uheldige huse, der ligger lavest, bliver oversvømmet.

9) Nu vil jeg i gang med at anlægge en regnhave - hvad gør jeg?

Svar: Først skal du lige have rammerne på plads. Det kræver ikke mere end et opkald til kommunen, hvor du skal forhøre dig, om de tillader nedsivning på din grund. De kan også fortælle dig, om der er mulighed for at få penge tilbage for delvist at frakoble sig kloakken.

Det eneste du ifølge loven skal have professionelle til, er afpropning af kloakken. Altså at fjerne forbindelsen mellem nedløbsrør og kloak. Hvis du laver overløb skal du selvfølgelig også have tilladelse fra dem, der ejer stedet, hvor vandet ledes ud. Og så til sidst: husk lige, at kun fem procent af al regn falder som skybrud.

Resten er helt almindelig hverdagsregn, som din have uden problemer kan optage, hvis du ikke i forvejen har problemer med regnvand på overfladen.

 

Giv HAVEN som julegave

Giv 10 eller 5 numre numre af magasinet HAVEN. Så sender vi en ekstra julegave med.
Luk

Find din afdeling

Vælg et område på kortet
Tilbage til alle afdelinger

Vælg afdeling eller kreds