Gå til hovedindhold
Åben Have

Rhododendron-Haven

Oase for rhododendron-interesserede, hvor 8 td.land rhododendronpark giver inspiration til køb i planteskolen.

Mad må medbringes

Salg af planter fra haven

Åbningstider 
Pris 
20,- til parken
Medlemspris 
20,-
Beskrivelse af haven 

Rhododendronparken er anlagt som en naturlig beplantning i samhørighed med træer, sten og små søer. Meget storbladede rhododendron vokser i skovområdet, hvor store træer giver den fornødne beskyttelse ligesom i Asien, hvor de fleste sorter kommer fra. Andre steder i parken er rhododendron plantet mere åbent for sol og blæst. Etableret i 1972 med løbende fornyelse af beplantningerne. Forskellige storme har fremskyndet denne proces til stor glæde for de besøgende, der jævnligt besøger parken og sætter pris på også at se nye sorter der. I forbindelse med rhododendronparken ligger planteskolen, med mere end 600 forskellige rhododendron. Planteskolen er i sig selv en oplevelse med den fantastiske variation, der præsenteres her. Hovedparten af sorterne dyrkes på markerne for, at sikre at de kan klare det danske klima. Bemærk venligst, at planteskolen også er åben om efteråret i perioden 1/9 - 31/10 kl. 9:30-17:00 på hverdage og kl. 9:30-16:00 weekend. Lukket tirsdage.
Kørselsvejledning for besøgende, der kommer ad den nye motorvej Vejle-Herning. Benyt afkørsel 4 mod Viborg og forsæt 11 km ad hovedvejen direkte til vores indkørsel t.h.
Bemærk venligst lukket tirsdag.

Adresse 
Viborg Hovedvej 114
7160 Tørring
Kontakt 
Claus Jørgensen
75800555

Hold selv Åben Have

Har du lyst til at vise din have frem for andre haveinteresserede? Tilmeld din have til Åbne Haver og Havefestival 2018.