Gå til hovedindhold
Fra afdeling/kreds

Havegrupper

Vil du være med i en havegruppe? Eller bare høre mere om muligheden?
Margrethe Ramhøj Schrøder - 

Haveselskabet tilbyder alle medlemmer at komme med i en lokal havegruppe – tilmelding foregår gennem Haveselskabet.

Læs nærmere på hjemmesiden her https://haveselskabet.dk/havegrupper

 

I Nyborgområdet findes een gruppe (Årstidernes Havegruppe), som har fungeret siden 2016. Her er der ikke plads til flere, vi skal jo gerne kunne sidde rundt om et almindeligt spisebord.

Men en ny gruppe er ved at blive oprettet, så kom endelig frem, hvis det skulle have din interesse, så kan du være med fra opstarten.

 

Den enkelte havegruppe bestemmer selv hvordan og hvor ofte de mødes.

 

I Årstidernes Havegruppe mødes vi typisk en gang om måneden – på skift hos hinanden. I den mørke tid en lørdag eller søndag eftermiddag – ellers en aften.

Vi studerer haven, får og giver gode ideer, bytter lidt overskudsplanter og frø – og så slutter vi af med en kop kaffe med lidt spiseligt til. Vi har også haft en udflugt til en nedlagt planteskole, med virkelig mange spændende planter.

Denne gruppe rækker lidt længere omkring med medlemmer fra Kværndrup, Årslev, Ørbæk, Sulkendrup, Ullerslev og Nyborg – aldersmæssigt er vi tillige ret spredt fra 30-70 år, og ofte er det begge ægtefæller der deltager.