Gå til hovedindhold
Spørgsmål & Svar

Nyt jord i drivhus

tor. 6. apr. kl 14:44

Hej
Jeg har 10-12 m2 drivhus med faste bede, hvor jeg plejer at skifte jorden hvert forår, inden jeg planter tomater, agurker m.m. Sidste år skiftede jeg jorden ud med jorden min kompostbunke - dog ikke den store succes og umiddelbart med alt for lidt næring. I år har jeg skelet lidt til champost, men er usikker på, om det er for kraftigt til drivhuset. Kan I anbefale en jordtype/mærke til drivhuset?
På forhånd tak og bedste hilsner
Lise

Haveselskabets Rådgivning

En ren frisk kompost skal blandes med 1/3 jord. Der er ikke så meget der gror optimalt i en ren kompostjord, og slet ike hvis man sår i det.
 
Når vi taler om Champost, så er det et udmærket produkt.  Producentet skriver på sin hjemmeside, at det i bede skal blandes på samme måde, som når man bruger sin egen kompost. Eller et lag på 5-10 cm blandes i jorden. 
 
Champost har også plantesække som man enten kan bruge i forbindelse med kapillærkasser eller tømme posen, og bruge den i et fast bed. Et alternativ er Home and Garden der f.eks, har en Plantestarter, man man kan blande i jorden.
 
Generelt vil jeg dog sige, at laver du selv din kompost, så bør den være fortrinlig. Alt efter hvad komposten er sammensat af, er indholdet af gødning ikke nok til at forsynes planterne, så du skal supplerer med gødning. Komposten giver din jord en god struktur og forbedre mikroorganismernes vilkår til gavn for dine planters rødder og hvad der gavner roden får resten af planten også gavn af.
 
Mvh
Lars Lund
Haveselskabets drivhusekspert

Få mere viden om din have

Find artikler om alle mulige haveemner, både havetips, praktiske vejledninger og inspiration til design og valg af planter.
Luk

Find din afdeling

Vælg et område på kortet