Gå til hovedindhold
Artikel - Cph Garden

Og vinderen er…

Vil du være med til at bestemme, hvem der skal nomineres til at vinde en Cph Garden Award?
man. 20. feb. kl 11:51

Vi vil gerne fejre og hylde både havebranchen, havemenneskerne og haveprodukterne. Derfor afholder vi Cph Garden Award show ved Cph Garden - Haveselskabets store haveudstilling i Valbyparken den 21- 25 juni 2017.

Men hvem og hvad har gjort sig fortjent til at vinde prisen i de forskellige kategorier. Det vil vi gerne have dit input til.

De 5 kategorier er:

1) Årets havebog:

Hvilke bog har du læst/købt i år, som gjorde størst indtryk på dig eller som gav dig mest brugbar haveviden eller størst haveglæde? 

2) Årets haveblogger eller ”instagrammer”: 

Hvem får du mest haveinspiration fra ved at følge enten som en blog eller måske via instagram?

3) Årets haveoplevelse: 

Har et besøg i en åben have eller et andet haveanlæg gjort særligt stort indtryk på dig i år? Eller har du været på en helt fantastisk havetur, et plantemarked, en udenlandsk haveudstilling eller haft en anden unik haveoplevelse i år?

4) Årets grønne profil:

Hvem skal vi hylde som den person, der i år har gjort den største forskel for alle os havemennesker?

5) Årets haveredskab:

Hvilket haveredskab vil du helst ikke være foruden i din have? Har du et favorit redskab, og gerne med navn på producenten, hvis du har et mærke, som du vender retur til. 

Som med alle andre awardshows er det jo næsten lige så flot at blive nomineret, som at vinde.

Sådan deltager du

Hvis du har et bud på, hvem der skal nomineres i en eller flere af kategorierne, så skriv en mail til nb@haveselskabet.dk med dine forslag. Vi har også spurgt vores 850 frivillige.

Vi håber, at du vil hjælpe med – så der kommer så mange indput som muligt, så vi kan nominere et bredt udvalg inden for hver af kategorierne. 

Ud fra alle de nomineringer vi får ind, udvælger vi fem i hver kategori, og herefter er det op til Haveselskabets medlemmer og følgere på Facebook at vælge de endelige vindere. 

Når vi har alle nomineringer i hus, sender vi et link ud til der, hvor du kan få adgang til at stemme.  Så følg med i nyhedsbrevet, på Facebook eller på Haveselskabet.dk.

Blandt alle dem, der sender deres nomineringer ind på nb@haveselskabet.dk trækker vi lod om 5 pakker med havebøger til en værdi 400 kr. 

Danmarks bedste havemagasin

Bliv medlem af Haveselskabet og få 5 numre af magasinet HAVEN for 325 kr. - kan ikke købes i butikkerne.
Luk

Find din afdeling

Vælg et område på kortet
Tilbage til alle afdelinger

Vælg afdeling eller kreds