Gå til hovedindhold
Vandet løber fra tagrenden ned i et stort stenkar. - Fotograf: Jesper Corfitzen
Artikel - Inspiration

Opsamling

Regnvand kan opsamles i tanke og kar og bruges til vanding af havnes planter eller indgå som et kunstnerisk element i haven.
Louise Møller - 
10. december 2014

Det er altid en god idé at kombinere flere regnvandsløsninger. En model kan være, at bruge regnvandet til vanding i haven, inden det ledes videre til et regnbed, en forsænkning eller en faskine. Det kan du gøre ved at etablere en regnvandstank eller en tønde i forbindelse med nedløbsrøret.

Tønde

Hvis du gerne vil samle dit regnvand i en tønde, kan du lede vandet til tønden ved at vende nedløbsrøret og koble det på tønden via et hul i siden. Alternativt kan vandet løbe ind for oven, det afhænger lidt af tøndens udformning. 

Vigtigt er det selvfølgelig, at du får sat en hane på, så du kan tappe vandet til vanding i haven. På nogle tønder er der allerede når du køber dem, monteret en hane. På andre, må du selv i stå for den del. Stil tønden på et stativ eller lignende, der er højt nok til at du kan få en vandkande ind under hanen. 

Et filter i tønden kan være en fordel, så du får sorteret blade og andre ting fra vandet. Her er et eksempel på et biologisk filter, der kan monteres på indersiden af tønden. 

Tank 

En nedgravet tank kan også være en mulighed. Vandet skal pumpes eller tages op med spand.

Hvis vandet selv kan løbe fra tanken, ledes det fra huset i rør under terræn, hvor røret bores ind i siden på den nedgravede tank.

Underjordisk_tank

Kar

Åbne kar og fuglebade er også en måde både at opsamle vand på og få synligt vand i haven. De kan sættes i forbindelse med nedløbsrøret, være opsamling af overløb fra en regntønde eller være en lavning i en rende, hvor der lægges bassinfolie i bunden, så vandet ikke siver ned. For at skjule folien, kan du lægge natursten i bunden. 

Kar_samlet

Du opnår den bedste løsning ved at kombinere opsamling af regnvand med andre regnvandsløsninger. Læs mere om andre regnvandsløsninger her.

Kar_

 

 
 
 

Bliv medlem af Haveselskabet

Få 5 numre af HAVEN, gratis rådgivning, aktuelle medlemstilbud og mange andre medlemsfordele for kun 325 kr.
Luk

Find din afdeling

Vælg et område på kortet