
Organisation
Se den organisatoriske opbyggning i Haveselskabet - klik her
Lokale afdelinger og kredse
Haveselskabet har 18 afdelinger, som geografisk stort set svarer til de gamle amter. Under afdelingerne er der ialt 111 lokale kredse. Afdelingerne og kredsene står for Haveselskabets arrangementer i deres område.
Klik i menuen på Find afdeling / kreds for at besøge de lokale hjemmesider.
Repræsentantskab
Afdelinger og kredse vælger repræsentanter til Repræsentantskabet. Antallet af repræsentanter er bestemt af antallet af medlemmer i kredsen/afdelingen. Repræsentantskabet er Haveselskabets øverste myndighed.
Hovedbestyrelse
Repræsentantskabet vælger en Hovedbestyrelse på otte medlemmer. Hovedbestyrelsen kan vælge op til 1-2 medlemmer, der kan supplere med særlige kompetencer. Repræsentantskabet vælger endvidere hovedbestyrelsens formand.
Sekretariat
Hovedbestyrelsen ansætter direktøren, som er øverste administrative ansvarlige for driften af Haveselskabets sekretariat. Direktøren refererer til forretningsudvalget, som består af formand og næstformand i hovedbestyrelsen.
Haveselskabets sekretariat holder til på Tobaksvejen 23A, 2860 Søborg. Sekretariatet står bl.a. for at udgive magasinet Haven, samt for at drive hjemmesiden Haveselskabet.dk, nyhedsbrev og de sociale medier. Sekretariatet har også ansvaret for Haveselskabets rådgivning, medlemsservice, regnskab og øvrige administration.