Gå til hovedindhold
Illustration: Rikke Bisgaard
Illustration: Rikke Bisgaard
Cph Garden 2019

Paneldebat: Derfor er det sundt at gå i haven

På Cph Garden 2019 har vi samlet tre kloge hoveder til en paneldebat om, havens betydning for vores fysiske og mentale sundhed.
28. maj 2019

Der er mange gode grund til at gå i haven, og nu har vi fået én til. Flere uafhængige forskningsundersøgelser viser nemlig, at det at arbejde i haven reducerer både depressions- og angstsymptomer samt kropsvægt. Desuden giver havearbejde øget livskvalitet og livsglæde og bidrager til følelsen af fællesskab.

Også Haveselskabets medlemmer oplever de positive effekter af havearbejdet. I en spørgeskemaundersøgelse svarer 94 %, at de bliver i bedre humør af at gå i haven.

Tre kloge kvinder drøfter sundhed

I Haveselskabet synes vi, at det er rigtigt spændende at dykke ned i den viden, vi har om havens betydning for sundheden. 

Derfor har vi ved Cph Garden 2019 inviterer tre kloge kvinder: Forsker Dorthe Varning Poulsen, havefysioterapeut Shila Samuelsen og landskabsarkitekt Helle Nebelong til en debat om sundhed i haven.

Det foregår søndag 23. juni på Cph Garden 2019 i Ballerup.

Cph Garden foregår fra 20. til 23. juni 2019 ved Marbækstien i Ballerup, hver dag fra kl. 10 til 18.

Præsentation af debatpanelet:

Dorthe Varning Poulsen

Dorthe Varning Poulsen forsker indenfor sammenhængen mellem naturen og menneskers fysiske, mentale og sociale sundhed. En del af forskningen foregår i terapihaven Nacadia i Hørsholm, som er en del af Københavns Universitet. Dorthe har en phd i horticultural therapy fra Københavns Universitet. Læs mere her

Shila Samuelsen

Shila Samuelsen har været fysioterapeut i 25 år og havemenneske lige så længe. I hendes firma blandes det bedste fra de 2 verdener. Hun rådgiver om havearbejdsstillinger, mindfull gardening, haveyoga eller råd til, hvordan du kan bruge din have til afstresning. Læs mere her

Helle Nebelong. Foto: Kelter Photography

Helle Nebelong er landskabsarkitekt MAA, MDL og Master of Public Management, MPM. Hun arbejder med design af uderum for alle og er specialist i indretning af sansehaver og legepladser. Helle er indehaver af Sansehaver.dk, som tilbyder en række ydelser fra design, projektering, projektledelse og rådgivning til initiering og koordinering af events og grønne kampagner. Læs mere

Læs også professor Bente Klarlunds artikel: Det er sundt at gå i haven

Peter Qvortrup Geisling

Naturen på recept

På Cph Garden 2019 kan du møde endnu et klogt hoved, nemlig TV-lægen Peter Qvortrup Geisling. Han har samlet den videnskabelige dokumentation for hvorfor, naturen er sund for os, og vil fortælle, hvordan du holder sindet sundt med naturen som veldokumenteret medicin mod stress og tristhed.

Det foregår lørdag 22. juni.

Peter Qvortrup Geisling har udgivet bogen ”Naturen på recept”, og med udgangspunkt i den fortæller han både om forskningsresultaterne og om sine egne stærke oplevelser i naturen. Og han lover, at det hele bliver krydret med masser af humor.

Showhaver, du ikke må gå glip af:

​Se hele det store eventprogram her

Annonce

Kom til Cph Garden 2019

Fra 20. til 23. juni 2019 holder vi et brag af et haveshow i Ballerup. Gå ikke glip af årets største haveoplevelse.