Gå til hovedindhold
Artikel for alle

Peters minikøkkenhave i starten af juni

Uhm, nyopgravede kartofler med persille til grundlovsdag – alt sammen fra minikøkkenhaven. Efter høst af 42 salathoveder skal salatbedet nu huse de næringskrævende vinterporrer. Jeg afprøver en ny sort af aspargesbroccoli, der ser ud til at være godt på vej. Og så har sneglene gjort indhug i kålplanterne – forbistrede plager!
Tekst og foto: Peter Norris - 
08. juni 2022

Bedoverblik:
Bed 1 Forskellige kål som blomkål, broccoli, spidskål, palmekål
Bed 2 Salat - gulerod - vinterporre
Bed 3 Tidlige kartofler - stangbønne - salat - agurk - courgette
Bed 4 Spinat - persille - ærter - rødbeder -cikoriesalat – spinat


Så kunne der høstes kartofler i Bed3

Kartofler klar til grundlovsdag
På grundlovsdag kunne der høstes nye kartofler i Bed3. Jeg har ellers været en smule spændt på, hvor mange der var på dette tidspunkt, da de blev lagt et par uger senere end normalt på grund af kulde og frost i starten af april. Godt et halvt kilo på to planter blev det dog til - og dermed et festligt bidrag til frokosten på “demokratiets festdag”. Og da de blev høstet, var det tydeligt at se, hvorfor kartofler skal hyppes - eller som i dette tilfælde få lagt et tykt lag græsafklip mellem rækkerne. Lige under græslaget havde flere knolde gennembrudt jordoverfladen, og hvis de ikke havde været dækket, var de blevet grønne og uspiselige af sollyset.

Salat i overflod - 42 hoveder er høstet
I Bed2 er de sidste salater er ved at gå i stok, så de bliver ryddet for at gøre plads til vinterporrer. I halvanden måned har jeg dagligt kunnet høste mere end nok til at dække 2-4 menneskers behov for salat, samtidig med at samtlige gæster, som har været forbi i maj, har fået mindst ét salathoved med hjem. I alt er det blevet til 42 hoveder, så egentlig kunne jeg have nøjedes med tre rækker salat frem for fire, og i stedet dyrket fx lidt rucola eller et nyt hold radiser i den sidste. Nu bliver der under alle omstændigheder en mindre salatpause på et par uger.


Vinterporrer af sorten `Blaugrüner Winter`.

De tomme salatrækker får nu et godt lag kompost for at kunne tage ordentligt imod de næringskrævende porrer. Jeg har valgt, at der skal plantes vinterporrer, som tåler frost langt bedre end de hurtigere voksende efterårsporrer. Således vil man kunne høste porrer fra december til helt hen i april, hvis man har lyst til at strække det så langt. Sorten er `Blaugrüner Winter`, men hvis man ikke selv sår sine porrer, kan de i maj-juni købes allevegne i supermarkeder eller på planteskoler. Der står sjældent sortsnavn på, men man skal blot sikre sig, at det er en vintersort, man får fat i.

 
Bed2 med gulerod og nyplantede vinterporrer.

Vinterporrer plantes ud
Med en plantepind – her har jeg brugt en afkortet skovl, som er slebet til i enden - stikkes 10-15 cm dybe huller, hvor afstanden i rækken bestemmer størrelsen på porrerne: jo større afstand der er imellem, jo større bliver porrerne - men jo færre bliver der selvfølgelig plads til. I minikøkkenhaven skal der ikke sigtes efter at få lårtykke porrer - jeg har valgt en afstand på 10 cm for at få flere, men mere delikate porrer med en tykkelse på 2-5 cm.

Planterne i potten skilles fra hinanden (rødderne kan sagtens tåle en lidt hårdhændet behandling) og stikkes ned i hullerne. Herefter vandes der i hullerne, hvorved jord skylles ned og dækker rødderne. Der er ikke behov for at fylde mere jord i for at lukke hullet omkring planterne, det kommer af sig selv, når det regner, og planterne vokser til.

Senere når både porre- og gulerodsplanterne er blevet lidt større, dækkes jorden med græsafklip, som dels nedsætter fordampningen, og dels omsættes i løbet af sommeren og giver ekstra næring til porrerne, når væksten accelererer i løbet af efteråret.

I bedet er der kommet lidt flere gulerodsplanter i den ene række efter jeg såede om, men stadig mindre end forventet, i forhold til hvor mange frø der blev sået. Måske har jeg gættet forkert og alligevel eftersået fra posen med en ringe spireevne - og måske ligger fejlen et helt andet sted. I et stort salathoved i rækken ved siden af fandt jeg nemlig en helt lille sneglefamilie på fire individer, som gemte sig mellem bladene, og måske har de også været på rov i gulerodsrækken...

 
Sneglene har været i kålplanterne!

Visitationszone indføres for sneglene
I Bed1 har jeg ligeledes været på sneglejagt. Snegleangreb er tydeligt at se på kålplanter, når man går en runde i køkkenhaven, idet de første tegn oftest er store huller i yderbladene, og det var der på et par planter i bedet. En hurtig inspektion afslørede også to mellemstore dræbersnegle, som sad og gnavede løs på hver sin plante. Jeg har aldrig tidligere fundet så mange dræbersnegle i køkkenhavebedene, men her handler det muligvis om, at bedene står klos op ad hegnet ind til naboen, hvor der på den anden side er et vildvoksende område. Nu bliver disse bede udnævnt til visitationszone, som vil blive nærmere undersøgt hver aften, indtil der ikke længere kan ses tegn på mistænkelig adfærd i området. Jeg vil eventuelt lægge nogle salatblade ud som lokkemiddel, så der er større chance for at gribe synderne på fersk gerning.

 
Broccoli er godt på vej.

Nye sorter af aspargesbroccoli afprøves
I Bed1er der endnu langt til blomkål og de små spidskål, men på broccoliplanterne er midterskuddet så småt ved at vokse frem. Sorten `Hirzia’ er ny for mig, men den er en slags aspargesbroccoli eller broccolini, hvor midterskuddet deler sig i flere lange skud, som kan høstes enkeltvis eller alle på én gang i juli. Herefter fortsætter planten med at producere en masse sideskud i ugerne derefter. Den planlagte afløser for ’Hirzi’ er ’Santee F1’, som blev sået her først i juni, men hvis ’Hirzia’ fortsat producerer flittigt, når august nærmer sig, bliver der muligvis brug for en plan B.....

Bed4 er godt på vej og skal blot vandes
I Bed4 vokser ærter og rødbeder og persille stille og roligt og skal foreløbig blot passes med jævnlig vanding. Bedet ydede dog et vigtigt bidrag til frokosten grundlovsdag i form af et drys persille til de nye kartofler.

Annonce