Gå til hovedindhold
Artikel for alle

Peters minikøkkenhave medio juli

Hede og tørke giver udfordringer i nogle af bedene, så der skal vandes hyppigt. Courgetterne skal have en hjælpende hånd med bestøvningen, og porrerne får en lille håndhyppet vold omkring sig af kompost for ikke at vælte. Den første håndfuld bønner høstes. Desværre skuffede ærtehøsten, men til gengæld bidrager planterne på anden vis.
Tekst og foto: Peter Norris - 
15. juli 2022

Bedoverblik:
Bed 1 Forskellige kål som blomkål, broccoli, spidskål, palmekål
Bed 2 Salat - gulerod - vinterporre
Bed 3 Tidlige kartofler - stangbønne - salat - agurk - courgette
Bed 4 Spinat - persille - ærter - rødbeder -cikoriesalat – spinat

Kålene bliver vilde i varmen i Bed1
Tørken og de høje temperaturer kombineret med birketræernes uhæmmede tørst har ikke alene gjort en hyppigere vanding livsnødvendig for planterne, men også forceret deres modning. Ikke mindst i Bed1, hvor især de små blomkål ‘Igloo’ har døjet med varmen. Allerede da blomkålshovederne var på størrelse med en tennisbold, begyndte de at dele sig i løse skud. Det ser man undertiden hos blomkål, hvor årsagen enten er for lidt vand, for meget kvælstof eller for høje temperaturer, og her er det nok sommervarmen, som er årsagen. Jeg har oplevet det tidligere med enkelte planter, men aldrig i så udpræget grad som hos ‘Igloo’, hvor samtlige fire planter gik amok. Og ikke kun her i minikøkkenhaven, men også hos andre, som har dyrket samme sort i år. Smagen er stadig fortrinlig, men som en miniblomkål til sommerhøst er sorten ’Amazing’ (som jeg tidligere har dyrket) måske bedre egnet, hvis man ønsker små tætte blomkålshoveder.

Det er også gået stærkt med broccolinien ‘Hirzia’ i Bed1, hvor de første skud kunne høstes omkring sankthans. De blev skåret med 15-20 cm stilk, stilken er nemlig en delikatesse og lige så sprød og smagfuld som en asparges. Planterne fik lidt ekstra kvælstof i form af fortyndet hønsegødning for at stimulere dannelsen af sideskud, hvilket førte til, at også broccolinierne blev lidt vilde i varmen: allerede efter en uge var de nye sideskud tæt på at blomstre og kunne skæres.

Den tredje kålsort i Bed1 har derimod opført sig eksemplarisk i sommervarmen. Den første minispidskål ’Piccolima’ blev et velskabt lille hoved på 370 gr trods den tætte plantning med kun 25 cm imellem, hvilket i høj grad skyldes at planterne har fået masser af vand. Rødderne på en hurtigtvoksende sort som ’Piccolima’ går ikke så dybt som rødderne hos de mere langsomtvoksende kål, hvorfor vandingen er mere kritisk.

Porrer håndhyppes helt ekstraordinært
Normalt hypper jeg ikke mine porrer, som man tidligere gjorde for at få et længere hvidt skaft, jeg planter dem bare 10-15 cm dybt. Men i minikøkkenhavens noget skyggefulde Bed2 er planterne begyndt at strække sig mod syd efter lyset og kommer næsten til at ligge vandret delvist dækket af gulerøddernes løv. Derfor er de blevet “hyppet” for at rejse dem op igen, så de bedre kan konkurrere om lyset. En normal hypning med hakkejern, hvor jorden trækkes op omkring planterne, lader sig jo ikke gøre - og derfor har jeg i stedet bygget en vold af kompost omkring planterne. Herefter er nettet sat omhyggeligt på plads igen: løgminerfluen, som angriber både løg, hvidløg og porrer, er i år dukket op i min have.

Slut med salat i Bed3
I det tætbefolkede bed sluttede salathøsten noget tidligere, end jeg havde håbet. Selv om man under mere optimale forhold kan høste blade af pluksalat i længere tid, ender planterne altid på et eller andet tidspunkt med at gå i stok. Når salaten stresses af vandmangel og høje temperaturer, går processen en del hurtigere, og selv om jeg forsøgte at forsinke udvikling med daglige morgenvandinger, kunne stokløbningen ikke holdes nede. Midt på sommeren trives salat også bedst ved at stå i lidt skygge, og det har der ikke været meget af langs bedets kanter.

Courgetten får en håndsrækning
De første ansatser til frugter på bedets courgetteplante i Bed3 udviklede sig ikke, og nogle rådnede fra spidsen, da de var ret små. Dette ses ofte først på sæsonen og skyldes som regel manglende bestøvning. Planten laver selv både hunblomster, som sidder i enden af en lille frugt og hanblomster, som blot sidder på en lang stilk. Bestøvning kræver insekter, som fører pollen fra ham til hende, men det er ikke altid, at bestøverne kan finde frem til blomsterne - enten fordi der er for få blomster i starten, eller fordi de bliver dækket af plantens store blade. En tredje årsag kan være den meget omtalte “insektdød”, og netop i år synes jeg, at der har været påfaldende få bestøvere og andre nyttige insekter. Derfor har jeg i mangel på kvalificeret arbejdskraft selv påtaget mig jobbet ved at plukke en hanblomst og gnubbe den på hunblomstens støvfang.

Man kan også hjælpe bestøvningen ved at beskære courgetteplanten. Der produceres hele tiden nye blade, og planten tager ikke skade af, at man løbende fjerner de ældste. De store gule blomster bliver dermed nemmere for insekterne at få øje på imellem bladene, især her i bedet hvor bønner og agurker også er med til at spærre for synet.

Bønner og agurker nyder sommervarmen 
Bønneplanter holder meget af en varm jord, blot den konstant holdes jævnt fugtig. Som med salaten har bønnerne også fået en daglig vanding for overhovedet at kunne klare sig mod de tørstige birketræer. De vokser dog ikke så stærkt her i Bed3 sammenlignet med samme sort plantet samtidig et andet sted i haven, men der kan nu plukkes den først portion slanke bønner. Samtidig trives agurkerne godt i fuld sol på bedets forreste bambusstænger. De vokser nu så stærkt, at bønnerne overhales. De er dog ikke så gode til selv at holde fast i stængerne med deres slyngtråde og må derfor jævnligt clipses fast. Planterne danner også de første sideskud, som knibes efter 2. blad for at tvinge dem til at producere frugter frem for skud. Jeg har dog aldrig kunnet få mig selv til at fjerne alle ansatte agurker på hovedstammen, som det ofte anbefales.

Ærter giver to slags udbytte
I Bed4 er ærterne nu høstet. Planterne var lidt små, og udbyttet var bestemt ikke imponerende: et stykke under halvdelen af hvad sorten normalt giver andetsteds i haven. Ærter trives bedst i lidt køligere vejr og en fugtig jord, så det ringe resultat kan kun skyldes - igen, igen - heden, tørken og bedets placering under birketræerne.

Til gengæld giver ærteplanterne et udbytte på anden måde. Både ærter og bønner samler selv kvælstof fra luften ved hjælp af nogle kvælstoffikserende bakterieknolde på rødderne. Når planten dør, frigives kvælstoffet til glæde for den efterfølgende afgrøde. Derfor skal planterne ikke rives op, men klippes over i jordoverfladen, således at rødderne med knoldene forbliver i jorden. 

Rigtig god sommer i køkkenhaven og på gensyn engang i august.

 

 

Annonce