Gå til hovedindhold
- Fotograf: Laila Sølager
Artikel for alle

Pibeved

Ved midsommer er pibeved en af havens største og mest duftende stjerner.
Laila Sølager - 

Uægte jasmin – eller pibeved, som er et mere korrekt navn for Philadelphus – er en af de buske, der ikke gør så meget stads af sig i 11 ud af årets måneder. Men i midsommermåneden er den en af havens største stjerner.

Den har smukke, hvide blomster og spreder duft over hele haven. Enten når solen varmer blomsterne op, eller når aftenduggen sender duftstofferne på langfart. Men ikke alle pibeved dufter lige stærkt.

Det kan nemt tjekkes, hvis du går på planteskolen eller i Botanisk Have i juni måned. Stik næsen ned i blomsten og vælg, hvilken styrke af duft du helst vil have omkring dig derhjemme.

Et udvalg af uægte jasmin: Alle de nævnte har hvide blomster.

Svag duft:

-’Belle Etoile’ har enkle blomster med rød midte. Den bliver 1,5 meter høj og 1 meter bred.

-’Phillus’ har små, enkle blomster og bliver 1 meter høj og lige så bred.

-’Phigoliath’ har store, enkle blomster og bliver 4 meter høj og 2-3 meter bred.

Stærk duft:d

-’Aureus’ har enkle blomster og gullige blade og bliver 1,5 meter høj og lige så bred.

’Mont Blanc’ har enkle blomster, bliver 1-1,5 meter høj og lige så bred.

-’Phico’ har enkle blomster og bliver 2-2,5 meter høj og lige så bred.

-’Schneesturm’ har fyldte blomster og bliver 2, 5 meter høj og 2 meter bred.

-’Silberregen’ har enkle, små blomster og bliver omkring 1,5 meter høj og lige så bred.

- Philadelphus x virginalis har let fyldte blomster med svingende duftstyrke fra moderat til stærk. Den bliver 3-4 meter høj og 2-       2,5 meter bred.

Annonce

Få magasinet HAVEN

Magasinet HAVEN giver masser af inspiration, viden og nyttige tips. Prisen er 345 kr. for 5 numre eller 630 kr. for 10 numre. Sammen med magasinet følger et medlemskab af Haveselskabet og mange fordele.