Gå til hovedindhold
Foto: Louise Møller
Foto: Louise Møller
Artikel for alle

Stauder til kanten

Ikke alle stauder egner sig til at plante i forgrunden af bedet eller langs en kant. Men vælger man de rette, kan de fremhæve havens design på smukkeste vis.
Louise Møller - 
28. januar 2019

I alle haver er der kanter. Ved indkørslen, omkring terrassen, langs stier og bede. Kanter skaber linjer og de er en vigtig del af havens design. Det er overgange fra ét til noget andet. 

En kant kan være hård og skarp, som fx overgangen mellem fliser og græsplæne. Den kan også være blød, hvis planterne får lov at vokse ind over kanten og bryde den skarpe linje. 

Foto: Louise Møller

I havedesign er kanterne helt centrale, og plantevalget kan være med til enten at fremhæve havens vigtige linjer, eller give en ellers skarp kant et mere vildt og naturligt udtryk.

Når de stramme linjer er en vigtig del af havens design, skal de valgte planter kunne indordne sig i havens arkitektur, og lade linjerne dominere.

Foto: Louise Møller

Planter der får lov at vokse ud over kanten, bryder den hårde overgang mellem bed og belægning, og giver samtidig et mere frodigt udtryk. 

Den gode plante til kanten

For at en staude er velegnet som kantplante skal den opfylde nogle særlige krav. Kantplanter står i første række, og er derfor noget af det første, man ser. Derfor skal de præsentere sig pænt over en lang sæson. 

Stauder der kræver opbinding eller har tendens til bare stængler forneden, placeres bedst længere inde i bedet.

En god kantplante skal gerne…

  • Have en lang blomstringsperiode
  • Have smuk løvfarve eller blade med smuk tekstur
  • Være fri for skadedyr og sygdomme
  • Have en lav, kompakt eller krybende vækst med blade helt ned til jorden

Seks stauder, der velegnede til kanten

Salvie

Salvie, Salvia, er en stor planteslægt, og ikke alle er vinterhårdføre i vores klima. Men de arter af salvie, vi dyrker som stauder, er velegnede som kantplanter pga. deres kompakte vækst og sunde løv.

Småblomstret salvie 'Caradonna'. Foto: Flickr

Med en let studsning efter første blomstring, kan man få en mindre genblomstring i sensommeren. 

De velegnede arter er bl.a. staudesalvie, Salvia x superba, småblomstret salvie, Salvia nemorosa, og lægesalvie, Salvia officinalis (krydderurt).    

Alunrod

Alunrod, Heuchera, er noget nær de perfekte kantplanter. Det er lave stauder, hvor bladene sidder tæt og danner en flad, kompakt kugleform. 

Alunrod 'Green Spice'. Foto: Flickr

Der findes utallige sorter af alunrod, og de udmærker sig særligt i løvfarven. Der findes gule, limegrønne, orange, lilla og næsten sorte. Det er robuste og sunde planter, så de holder sig pæne hele sæsonen. 

Almindelig skumblomst

Almindelig skumblomst, Tiarella cordifolia, er en lav bunddækkende staude, der er god i forgrunden af et bed i skygge eller halvskygge. 

Skumblomst. Foto: Wikimedia

Bladene er vintergrønne og de luftige hvide eller svagt rosa blomstertoppe står flot i maj-juni. 

Hos den almindelige skumblomst, Tiarella cordifolia, er bladene grønne, men sorterne ’Spring Symphony’, ’Pink Skyrocket’ og ’Tiger stribe’ er der bladmidten rød, hvilket skaber en flot, spraglet effekt.  

Tætblomstret galtetand 

Tætblomstret galtetand, Stachys moonieri ’Hummelo’, er også kendt under navnet betonie. Det er en kompakt staude med skinnende mørkegrønne blade og stive, oprette blomsterstængler, der blomstrer i juni-august.

Tætblomstret galtetand. Foto: Louise Møller

Den mest dyrkede sort hedder ’Hummelo’ der har magentafarvede blomster. Den mindre kendte sort ’Rosa’ har sart rosa blomster. 

Kærmindesøster

Kærmindesøster, Brunnera macrophylla, blomstrer tidligt på sæsonen. 

Kærmindesøster 'Jack Frost'. Foto: Flickr

De blå eller hvide blomster spring ud allerede i slutningen af april. Hovedblomstringen er i maj, men den blomstrer også et godt stykke ind i juni. Sidst på sommeren kan der komme en mindre genblomstring. Bladene danner en tæt pude. 

Der findes flere sorter med brogede blade, som gør planten ekstra interessant uden for blomstringstiden. Fx ’Jack Frost’, ’Sea Heart’ og ’Variegata’.    

Storkenæb

Storkenæb, Geranium, er en af staudehavens klassikere, og der findes rigtig mange arter og sorter. Ikke alle egner sig godt som kantplanter, men mange gør. 

Stribet storkenæb, Geranium sanguineum var. striatum danner den lave kant. Bagved står de høje stauder. Foto: Ann Malmgren.

De høje og kraftige typer fungerer bedst som kantplanter, hvis de plantes i en form for hæk, som et langt bånd af de samme planter. 

Ellers skal man gå efter de lavere typer, som fx stribet storkenæb, G. sanguineum var. striatum, storrodet storkenæb, G. macrorrhizum, spansk storkenæb, G. endressii. 

Mange af de nye hybrider er også særdeles velegnede som kantplanter, og har tilmed en lang blomstring, der strækker sig over 4-5 måneder. Fx sorterne ’Pink Penny’, ’Sylvia’s Surprise’ og ’Dreamland’.

Andre gode stauder til kanten

  • Lodden løvefod, Alchemilla mollis
  • Hosta, Hosta
  • Stjerneskærm, Astrantia
  • Lammeøre, Stachys byzantina
  • Aksærenpris, Veronica spicata
  • Sankthansurt, Hylotelephium telephium (syn. Sedum telephium)

Sankthansurt. Foto: Louise Møller

Få magasinet HAVEN

Magasinet HAVEN giver masser af inspiration, viden og nyttige tips. Prisen er 345 kr. for 5 numre eller 630 kr. for 10 numre. Sammen med magasinet følger et medlemskab af Haveselskabet og mange fordele.