Gå til hovedindhold
Skærehave
Foto: Henrik Bjerg
Artikel for medlemmer

Pluk bare løs

En skærehave har man, fordi man kan lide blomster. Masser af blomster til vaser og dekorationer – til afskæring, som de professionelle siger. Det er derfor, Karen og Peter har skærehave, og så fordi de kan lide den uspolerede natur.
Tekst: Marian Haugaard Steffensen, agronom og haveskribent. Foto: Henrik Bjerg. - 
25. januar 2021

Forestil dig den luksus at have uanede mængder af lige præcis de blomster, du allerhelst vil sætte i stuens vaser. At kunne plukke dem i spandevis en tidlig morgen, mens duggen stadig ligger tæt – og finde dem lige uden for døren. Tanken er ikke umulig at realisere, hvis du anlægger en skærehave, sådan som Karen Nielsen og Peter Hørbye Jacobsen har gjort ved deres hus i Vendsyssels smukkeste natur.

»Vi har skærehaven, fordi jeg godt kan lide at lave mange buketter. Så er jeg fri for at tænke på, hvordan bedene ser ud, når jeg forlader dem. Jeg kan bare skære løs,« begrunder Karen deres valg af skærehave, og Peter supplerer: »Karen elsker at lave buketter, mange buketter – også store buketter, så der skal bruges rigtig mange blomster.«

Skærehave
I Karen Nielsen og Peter Hørbye Jacobsen skærehave ved deres minimalistisk hus – i kanten af Jyske Ås nær Østervrå. Haven ligger omgivet af smuk natur på en meget varieret jordbund med både humusrig engjord, lerjord og sand. Foto: Henrik Bjerg

Skærehaven ligger for sig

Både Karen og Peter kender til skærehaver fra deres opvækst i landbohaver, og det var derfor helt naturligt, at de anlagde en skærehave allerede for 25 år siden i deres tidligere have. Den nuværende skærehave ligger i forbindelse med køkkenhaven på lavtliggende, overvejende god jord neden for en stejl skrænt, der fører fra den høje have, hvor huset er bygget.

Huset ligger omgivet af en rummelig træterrasse, og uden for den ligger græsplænen, som afgrænses af høje træer og et enkelt bed med hortensiaer og stauder blandt andet. Fra terrassen er der kig hen over den højtliggende have til et smukt og uspoleret landskab, og det er også en af grundene til, at køkken- og skærehaven er lagt neden for bakken, hvor det farverige og glade skue ikke blander sig i udsigten. Desuden klarer både køkkenurter og blomster sig bedre på den lavtliggende jord, som ikke er så tør i sommertiden som den høje bakke.

100 kvadratmeter er Karen og Peters skærehave, men her er også plads til det hele. Rækker med morgenfruer, kornblomster, nigella og frøkenhat stråler om kap med ærteblomster og georginer. Høje mexicansk solblomst giver farve sammen med svovlgul kosmos, og en stor række stolt kavaler løfter sig over lilla kæmpeverbena. Roserne står også i denne del af haven, for de er her primært for vaserne, og Karen synes, de er svære at få til at fungere i et bed.

Grønne gengangere

»Jeg har altid nogle grønne blomster. Hareøre og irlands klokke. Jeg bruger dem til at give fylde i buketterne. Stolt kavaler er en af de bedste, jeg har. Den har jeg hvert år. Den er så let og yndefuld, og så blomstrer den også over en lang periode,« svarer Karen på spørgsmålet om hendes favoritter i skærehaven. Skærmblomster som dild og kongekommen til det lette udtryk er også en fast bestanddel af skærehaven. Ellers skifter det lidt fra år til år, for Karen lader sig gerne inspirere af nye frøudbud og tendenser i blomsterbindingens kunst.

Velafprøvet tilsåning

Det er Karen, der alene har fornøjelsen af at skære i skærehaven. Peter hjælper med tilsåning og pasning, men blomsterdekoration overlader han til fruen.

»Vi sår blomsterne i sidste halvdel af maj. Rækkeafstanden er lidt større imellem de høje arter end imellem de lave. Vi sår dog så tæt, at rækkerne lukker helt sammen, når blomsterne er fuldt udviklede. Så skygger de for ukrudt, og de lidt blødstilkede typer kan hvile mod nogle mere stivstilkede,« forklarer Peter. Det er Peter, der kultiverer, river og afsætter sårillerne, mens Karen står klar med frøposerne. Peter riller op med riven og hælder vand i sårillen, inden Karen drysser de små frø ud. Undervejs aftaler de, hvilken art der nu skal sås, og den rette afstand mellem rækkerne afsætter de efter hukommelse og erfaring. 

»Det tager ingen tid, når vi går i gang,« smiler Karen ved tanken om det effektive og velafprøvede såarbejde.

»Vi sår altid direkte i haven, og nogle gange dækker vi jorden med plastik efter såning,« fortsætter Peter og tilføjer, at plastikken er med til at holde jorden fugtig, så frøene spirer hurtigt. Så snart de er spiret frem – det varer normalt kun halvanden til to uger – fjerner de plastikken igen.

Vind stiver stilkene

Herefter er det bare at holde skærehaven fri for ukrudt, indtil rækkerne af blomster lukker sammen. De tynder ikke ud; planterne bliver sagtens store alligevel. Den åbne beliggenhed gør, at vinden ofte stryger hen over planterne, mens de vokser frem. Vinden og den solrige placering gør dem stivstilkede, så de holder sig oprette. Det eneste, Karen og Peter binder op, er ærteblomsterne. Alle de øvrige kan støtte sig til hinanden, hvis det bliver nødvendigt. Gødning tilføres med komøg, som de spreder ud og fræser ned i vintertiden.

Da Karen plukker mange blomster, medvirker det til at holde blomstringen i gang, også hos ærteblomsterne, som stort set alle plukkes. Derfor er det ikke nødvendigt at fjerne de få afblomstrede blomster i skærehaven. Kun hos georginer og frøkenhat fjerner Karen blomster, der ikke blev plukket.

Blomster fra højsommer til vinter

»Jeg kan plukke fra begyndelsen af juli. Det begynder med morgenfruer, og dem bruger jeg også mest i begyndelsen, indtil de andre kommer med blomst. Georginer og roser er det sidste, jeg kan plukke. De holder, til frosten kommer,« fortæller Karen. Inden da har Peter fjernet de værste frøgivere: morgenfruer og dild. Men hvis de alligevel har kastet nogle frø, som er spiret, når næste års såbed skal forberedes, skuffer han bare et par gange. Så er det problem løst.

Når Karen i efteråret har høstet de frø, hun skal bruge næste år, slår Peter skærehaven ned med en buskrydder og river de afslåede planterester væk, og så er skærehaven klar til en gang komøg og en fræsning. Da arealet først sås til i sidste halvdel af maj, er der en del frøplanter, som spirer frem inden, og de skuffes væk. Derfor er ukrudtsproblemet ikke så stort, når Karen og Peter er klar til at så. Og så begynder det hele forfra.

Her i juli kan Karen plukke de første buketter af morgenfruer og dild – en kombination, hun ofte bruger på havebordet, for de to blomster klæder hinanden så smukt.

Sommerblomster i skærehaven

  • Almindelig katost, Malva sylvestris (frø fra søster)
  • Almindelig ærteblomst, Lathyrus odoratus, blandede farver
  • Dild, Anethum graveolens
  • Djævlen i busken, Nigella hispanica ‘African Bride’
  • Enkeblomst, Scabiosa atropurpurea ‘Ebony and Ivory’
  • Frøkenhat, Zinnia elegans ‘Green Envy’ og ‘Mix’
  • Gul ærteblomst, Lathyrus chloranthus ‘Lemonade’
  • Haveløvemund, Antirrhinum majus (frø fra søster)
  • Irlands klokke, Moluccella laevis
  • Kniplingsblomst, Didiscus coeruleus ‘Rosa’
  • Kongekommen, Ammi majus
  • Kornblomst, Centaurea cyanus ‘Blue Boy’
  • Kæmpeverbena, Verbena bonariensis
  • Mexicansk solblomst, Tithonia rotundifolia
  • Morgenfrue, Calendula officinalis ‘Mix’
  • Pragtsalvie, Salvia splendens ‘Purple’
  • Rundbladet hareøre, Bupleurum rotundifolium
  • Sommerasters, Callistephus chinensis ‘King Size Pink’ m.fl.
  • Sommerridderspore, Consolida ajacis ‘Rose’
  • Stolt kavaler, Cosmos bipinnatus (egne frø)
  • Svovlgul kosmos, Cosmos sulphureus
  • Vingetobak, Nicotiana ‘Lime Green’ (egne frø)

Sådan får du en skærehave som Karen og Peters

  • Formålet med skærehaven er, at du skal kunne plukke og skære alt det, du har lyst til. Derfor er det smartest at anlægge skærehaven i kanten af haven et sted, hvor den ikke behøver være fin at se på. Det er de afskårne blomster, der er målet.
  • Placeringen skal være lys og solåben og gerne ligge lidt udsat for vind, så stilkene bliver stærke og stive. Omgiv gerne skærehaven med et let, lille hegn, et stakit eller kantplanter, så du markerer, at her sker der noget andet. Hvis du ønsker vedvarende planter som stauder og roser i skærehaven, er det mest praktisk at samle dem, så den del, der skal tilsås hvert år, er let at gå til.
  • Så sommerblomsterne i sidste halvdel af maj, når jorden er lun. Kæmpeverbena forkultiveres og plantes ud. Georgineknoldene lægges.
  • Læg evt. klar plastik over arealet, indtil frøplanterne spirer frem. Fjern straks plastikken, når kimplanterne ses.
  • Hold rent mellem rækkerne, indtil de lukker og skygger for ukrudt.
  • Bind ærteblomster op.
  • Pluk blomster. Jo flere, jo bedre.
  • Fjern afblomstrede morgenfruer og dild, inden de kaster frø.
  • Tag georginer op efter den første frost.
  • Høst frø.
  • Slå planterne ned med en kratrydder, eller ryk dem op, og fjern dem.
  • I vintertiden eller tidligt forår tilføres kompost eller velomsat staldgødning, som tilfører næringsstoffer til planterne. Enårige sommerblomster skal vokse meget på et år og kræver næring, men ikke for meget kvælstof (N), for så bliver de for bladrige og blødstilkede. Kalium (K) styrker stænglerne.
  • Fræs eller grav arealet.
  • Hold jorden ren indtil såning.
Annonce

Få magasinet HAVEN

Magasinet HAVEN giver masser af inspiration, viden og nyttige tips. Prisen er 345 kr. for 5 numre eller 630 kr. for 10 numre. Sammen med magasinet følger et medlemskab af Haveselskabet og mange fordele.