Gå til hovedindhold
Udpluk fra Cph gardens eventprogram
Udpluk fra Cph gardens eventprogram
Artikel - Cph Garden

Program for Cph Garden 2017

Alt dette kan du opleve ved Danmarks største haveshow ”Cph Garden”. Se hele programmet for Cph Garden.
02. maj 2017

Cph Garden i Valbyparken foregår fra den 21. til 25. juni 2017. Det store haveshow arrangeres af Haveseslskabet sammen med Silvan.

Programmet for Cph Garden bliver et overflødighedshorn af haveoplevelser med en bred vifte af store og mindre foredrag, workshops, demonstrationer og spændende indslag. Der er noget for enhver smag og interesse.

De forskellige aktiviteter vil være fordelt over hele pladsen mellem værksteder, scene, tale teltet, medlemstelt og Haveselskabets egen stand. Hvor nøjagtig aktiviteterne finder sted, vil du kunne se i Cph Garden avisen, som alle besøgende får udleveret ved indgangen.

Bestil dine billetter til Cph Garden her

Alle dagene kan du opleve:

  • Otte spændende showhaver på hver cirka 50 kvadratmeter.
  • 12 udstillingshaver – det er gæsterne, der kårer vinderen af den flotteste udstillingshave.
  • Botanic Couture-fotoudstilling af Stine Heilmann og Anette von Einem.
  • To meget forskellige haver i papir af papirkunstnerne Veronica Hodges og Marianne Eriksen Scott- Hansen.
  • Amatørfotoudstilling af skønne havebilleder – vær med til at kåre årets publikumsfavorit.
  • Annette Heick er vært og konferencier.
  • Greenfingers – grøn gadesjov fra England, du ved aldrig, hvornår de dukker op.
  • Oplev live musik bl.a. Maria Montell Trio, lørdag og søndag - rundt omkring på pladsen.

Onsdag kl. 14-20

Onsdag 21. juni kan du opleve Cph Gardens Award Show, hvor den bedste showhave præmieres, og vi uddeler en række andre haveawards. Fra scenen viser afgamgselever fra Fashion Design Akademiet deres bud på havetøj til kvinder og Claus Dalby fortæller om sit frodige haveliv.

Du kan desuden opleve mange spændende foredrag og workshops om alt fra kartoffelskimmel, fisk i haven, kødædende planter, livet på altanen, havens maskiner, gode jordbærsorter, hvordan du laver din egen tomatsort og meget mere.

Se hele eventprogrammet for onsdag 21. juni

Torsdag kl. 10-18

Torsdag 22. juni kan du deltage i Annie Guilfoyles Masterclass i Garden Design (på engelsk), havebogsforfatter Nina Ewald viser, hvordan du kan designe haven med højbede, Sussie Pagh fra Aarhus Universitet fortælle om vilde dyr i haven, og du kan deltage i Pej Gruppens seminar om tendenser i havelivet (kræver særlig billet).

Ved dagens foredrag og værksteder kan du høre, hvordan du får en flot græsplæne, dyrker i drivhuset, laver kryddersnaps af havens urter samt om miktogrønt, snegle, rosernes selskab og fantasilater med blomster, bladgrønt og urter - og meget mere.

Se hele eventprogrammet for torsdag 22. juni

Fredag kl. 10-20

Fredag 23. juni kan du møde Dorthe Kvist, der fortæller om rum i haven. Stig Lauritsen og Gregory Kobett fra Paradehuset ved Gisselfeld byder på garden gossip og fortællinger om orangerier - huse for appelsiner og Heinrich Braun fra Baugaarden viser levende kunst med pil.

Dagens foredrag og workshops handler bl.a. om fermentering af urter, frugt og bær fra haven, dyrkning af vin og staudebedet for begyndere. Du kan også lære at tegne botaniske tegninger, flette med pil eller binde en buket og meget mere.

Se hele eventprogrammet for fredag 23. juni

Sankt Hans aften kl. 21

Fredag aften, efter at Cph Garden er lukket kl. 20, slutter vi dagen af med sankthansbål på den store plæne. Her er der gratis adgang for alle - kræver ikke billet til Cph Garden.

Båltalen holdes af Signe Wenneberg og Morten Kabell, der er Teknik og Miljøborgmester i Københavns Kommune, og Annette Heick synger for på Midsommervisen.

Lørdag kl. 10-18

Lørdag kan du møde Hella Joof, der fortæller om sin egen rejse ind i haveglæden. Charles Dowding lærer os om "No Dig"-metoden (på engelsk), og om eftermiddagen besøger Bjarne Als fra Berings House of Flowers scenen og fortæller om blomsterbindingens kunst. Du kan også komme med på fotowalk med fotograf Ann Malmgren (begrænset antal deltagere).

Lørdagen byder desuden på et væld af foredrag og workshops om alt fra fermentering, kompostering, urter, altandyrkning, giftige planter, chili, jordbær og meget mere.

Se hele eventprogrammet for lørdag 24. juni

Søndag kl. 10-18

Søndag gæster den kendte have- og blomstermanden Claus Dalby Cph Garden. Danmarks biavlerforening fortæller om at holde bier i haven og Marie-Louise Veber Paustian, der er mor til 6, giver sit bud på, hvordan du får børnene med i et aktivt haveliv.

Dagens foredrag og workshops byder desuden på dyrkning i byhaven, anlæg af et surbundsbed, vilde saft fra naturen, dekorative havesten samt hvordan du anlægger et grønt tag eller en blomstereng - og meget mere.

Se hele eventprogrammet for søndag 25. juni

Cph Garden præsenteres i samarbejde med Silvan.

Silvan

 

Glæd dig til Cph Garden

Fra 21. til 25. juni inviterer Haveselskabet sammen med Silvan til stort haveshow i Valbyparken. Meld dig ind i Haveselskabet og få billetten til halv pris.
Luk

Find din afdeling

Vælg et område på kortet