Gå til hovedindhold
Prydgræsser i smuk kombination med stauder. Foto: Marianne Folling.
Prydgræsser i smuk kombination med stauder. Foto: Marianne Folling.
Artikel - Sådan gør du

Sådan skaber du et smukt bed med prydgræsser

Her får du havedesigner Marianne Follings tips til, hvordan du får et smukt og nemt bed med prydgræsser i din have.
Marian Haugaard Steffensen. Redigeret af Gusta Clasen. - 
19. juni 2018

Prydgræsser spiller en stor rolle i havedesigner Marianne Follings egen have. Hun bruger dem til at blødgøre de stive stauder, til at forlænge havens sæson ind i vinteren og til at give bedene bevægelse og liv.

Marianne er inspireret af den kendte hollandske havedesigner Piet Oudolf, hvis bøger og havedesign har været stærkt medvirkende til, at prydgræsserne spiller så stor en rolle i Mariannes have.

Bevægelse og liv i bedene

Græsserne skaber bevægelse og liv i bedene, og de får bedene til at hænge sammen. 

Marianne bruger græsserne til at bløde op på det hun kalder maskuline stauder. Her tænker hun på oprette stive typer som for eksempel sankthansurt, Sedum telephium, havepurpursolhat, Echinacea purpurea, og indianermynte, Agastache foeniculum.

Sankthansurt rykker sig overhovedet ikke, selvom der kommer en orkan henover den. Derfor sætter hun en græs som for eksempel sølvaks, Achnatherum calamagrostis, ved siden af. Den giver liv og bevægelse.

Sankthansurt og kærtepileurt sammen med prydgræsser. I forgrunden sølvaks. Foto: Marianne Folling

Forlænger sæsonen

De fleste stauder falder sammen, når de får frost, men bedet holder sig interessant, når der er græsser i. 

Græsserne står hele eftersommeren og vinteren. De står der med dug og regndråber eller med rimfrost. Smukkere og mere stemningsfuldt bliver det ikke. 

Marianne Follings have om vinteren. Foto: Marianne Folling.

Sølvaks er en af de græsser, Marianne gerne bruger sammen med lave og mellemhøje stauder. Den danner en fin tue med bløde lidt hængende blomsterstrå og breder sig ikke ved udløbere. 

Den blomstrer tidligt og fortsætter med at sætte nye blomster helt ind i november, og så holder den godt det meste af vinteren.

Få arter giver ro i bedet

Marianne bruger kun nogle få forskellige græsser i ét bed. I haven som helhed findes mange forskellige, men hun foretrækker at holde sig til få arter i samme bed, det gælder også stauder, for det giver bedet et harmonisk roligt udtryk, når de samme planter går igen igennem bedet.

Calamagrostis brachytricha, som ikke har noget officielt dansk navn, men ofte kaldes diamantgræs, er begge græsser, Marianne kan lide at bruge i sine staudebede. 

Den topper i efteråret, hvor den fanger de mindste dugdråber og funkler som lyserøde diamanter en stille efterårsmorgen. Også med rimfrost er den ganske fantastisk.

Calamagrostis brachytricha. Foto: Marianne Folling.

Calamagrostis brachytricha bliver lidt tung i toppen og bøjer sig graciøst ud og blander sig med de stauder, der står ved siden af, men den holder sig ikke så godt om vinteren som slægtningen sandrørhvene, Calamagrostis x acutiflora, der står hele vinteren.

Stor blåtop, Molinia caerula subsp. arundinacea ‘Transparent’, er en græs med lange tynde stængler og store nærmest gennemsigtige blomstertoppe. Den bruger Marianne i den bagerste del af sine staudebede, hvor den danner et eventyrligt slør.

Ofte kombinerer hun den med den store almindelig kvæsurt med de små, mørke blomsterdutter, som den væver sig sammen med. 

Stor blåtop, Molinia caerula subsp. arundinacea ‘Transparent’. Foto: Ann Malmgren.

Holder man sig til sølvaks, rørhvene og blåtop skal man ikke blande flere forskellige græsser ind i samme bed, anbefaler græskenderen og designeren.

Klitlandskab ved terrassen

Det nyeste, Marianne har taget fat på i den store have, er et græsbed ved træterrassen, som leder tanken hen på et klitlandskab med bløde bakker og marehalm. 

Her er mange gråløvede græsser som grå blåaks, Sesleria nitida, blå svingel, Festuca glauca og alpeenghavre, Helictotrichon sempervirens, samt en forædlet sort af almindelig marehalm, Leymus arenarius ‘Blue Dune’, som breder sig lystigt, hvis den ikke holdes på plads. Flere af græsserne er vintergrønne, så her også er noget at nyde gennem vinduet i vintertiden.

Imellem de grå græsser har Marianne strandkål og bånd af blå stauder som småblomstret salvie, Salvia nemorosa, i to blå nuancer, hedebjergmynte, Calamintha nepeta, og blåkant, Nepeta ‘Walker’s Low’.

Mariannes "klitlandskab" med grå blåaks, blå svingel, alpeenggræs og almindelig marehalm.  Foto: Marianne Folling

Et blødt, bølgende græshav

Græsser kan også være smukke som store tæpper af ensartede beplantninger med samme græs. Når vinden glider hen over de bølgende græstoppe, ledes tanken hurtigt hen på den vilde natur, og det enkle design passer smukt til moderne arkitektur.

Vil man ikke bruge meget tid på haven, men ønsker noget, der er mere interessant at se på end en slået plæne, er det oplagt at plante nogle felter med græsser. Læg nogle store rektangulære eller kvadratiske bede ned i en flisebelægning og plant kun én græs i hvert bed.

Pasningen består i nedklipning om foråret og gennemlugning. For at få noget at se på i forårstiden, kan man plante masser af prydløg imellem græsserne.

Foto: Jolanthe Lalkens

Gode græsser til monokultur

  • Blåtop, Molinia
  • Grå blåaks, Sesleria nitida
  • Kinesisk elefantgræs, Miscanthus sinensis
  • Lampepudsergræs, Pennisetum ’Karley Rose’
  • Præriehirse, Panicum virgatum
  • Rørhvene, Calamagrostis
  • Sølvaks, Achnatherum calamagrostis

Grå blåaks, Sesleria nitida, brugt som kant. Foto: Marianne Folling

Mariannes tips til et nemt og smukt bed med græsser

  • Vælg få forskellige græsser og stauder, og gentag dem.
  • Vælg arter, der ikke spreder sig med udløbere eller sår sig uhæmmet.
  • Vælg arter, som ikke kræver opbinding.
  • Plant græsserne i grupper eller bånd, og vælg robuste planter, der kan stå samme sted i årevis.
  • Plant med god afstand imellem planterne, så de kan få plads, når de folder sig ud hen på året.
  • Lad de stive, maskuline stauder få selskab af en blød og føjelig græs.
  • Fyld ud imellem stauder og græsser med forårsløg og –knolde fx narcisser og prydløg, som kommer igen år efter år.
  • Plant græsser sammen med stauder med store blomster for eksempel pæoner.
  • Sæt græsser ved siden af de løst kravlende storkenæb, og lad dem sno sig rundt i græsserne.
  • Sæt nogle få høje, slanke græsser som fx sandrørhvene forrest i bedkanten for at skabe variation.
  • Sørg for en pæn kant, så gør det ikke noget, at det roder lidt inde bag kanten.
  • Klip græsser og stauder ned i marts-april undtagen sandrørhvene, som er tidligt i gang og skal klippes ned allerede i februar. Lug herefter bedet grundigt igennem, og så er er der ikke mere at gøre i bedet før næste forår.
     

Få magasinet HAVEN i oktober

Stort tema om vindyrkning i danske haver. Få 5 numre af HAVEN . Kun 345 kr.