Roser i kaskader

Der tales meget om grønne vægge i disse år, for de er gode for miljøet. Men grønne husfacader er langtfra et nyt fænomen. Klatre- og slyngroser har alle dage klædt danske huse i grønne sommerklæder. 

Der findes så mange dejlige klatrende og slyngende roser, at det kan være svært at vælge. Næstformanden i Det Danske Rosenselskab, Jens Otto Pedersen, har ti favoritter blandt de mindre kendte klatre- og slyngroser. Alle ti i farveskalaen lyserød til violet med en enkelt hvid rose imellem.

Alle Jens Otto Pedersens favoritroser blomstrer generøst. Det gælder både de engangsblomstrende og de remonterende. Mest fantastisk er sommerfloret dog hos de engangsblomstrende. Her sidder mange små blomster i store klaser, der i juli hænger som kaskader fra træer, vægge og pergola. Det er derfor, han har valgt netop de roser.

"Der er ikke mange af de flergangsblomstrende  roser, der i løbet af sæsonen får lige så mange blomster som de engangsblomstrende. Det er overdådigt," konstaterer han.

Roser i kaskader

Det er svært at være uenig i, at det er overdådigt, når klatre- og slyngroserne folder sig ud. Nogle når op i 12 meters højde. Det gælder ‘Paul’s Himalayan Musk’, der blomstrer gavmildt med små, lyserøde, halvfyldte og duftende blomster.

Rosen ‘Veilchenblau’ imponerer med op til 30 små, halvfyldte, blålilla blomster i hver klase. For ikke at tale om den hvidblomstrede honningrose ‘Lykkefund’, der med op til 40 små, duftende blomster pr. klase kan nå op i otte meters højde.

Samliv i æbletræet

Mange slyngroser får lov til at brede sig i trækronerne  i Jens Otto Pedersens have. Det gælder blandt andre ‘Félicité Perpétue’, der har yndige rosa knopper og flødehvide, tætfyldte blomster.

"Man kan opnå noget ganske fantastisk, når man lader roser vokse i et gammelt æbletræ. Først blomstrer æbletræet, og når æbleblomsterne er færdige, begynder roserne lige så stille at blomstre, indtil træet er fyldt. Det skaber nogle helt spektakulære syn," siger han. 

Rosenselskabets næstformand forsikrer, at æbletræet  sagtens kan klare det blomstrende samliv. Og det er ikke svært at få slyngroserne op i træet.

"Første år, efter at rosen er plantet, sender den lange skud op. Dem hjælper jeg op i træet. Derefter klarer den sig selv. Roserne bruger blandt andet tornene til at holde fast, så de ikke blæser ned, men er det et gammelt, velforgrenet træ, rosen vokser i, er det nu ikke noget problem," siger Jens Otto Pedersen.

Grønne vægge og hegn

Skal rosen vokse op ad en væg, kan den bindes til et tremmeespalier, men har man valgt en kraftigt voksende slyngrose, bør man vælge en kraftig konstruktion. Jens Otto Pedersen bruger rionet og skærer det til, så det passer til rosens vækst. Ved at skrue afstandsklodser på væggene og sætte kroge i klodserne kan han hænge rionettet op med afstand til væggen. Det giver luft bag rosen og letter opbindingen.

"Man kan være fristet til at flette rosenskuddene ind i rionettet, men man bør nøjes med at binde dem til den udvendige side. Ellers bliver det besværligt at fjerne gamle, indflettede grene, når rosen hvert år skal tyndes ud. Mange roser kan espalieres op ad mure. Man skal bare undgå at plante roser, der er i familie med Rosa multiflora, op ad en sydmur, for så er der stor risiko for meldug."

Rosenbuer, der dur

Lysthuse, rosenbuer og pergolaer kan også give støtte til roser, men man skal være opmærksom på, at nogle slyngroser kræver meget kraftige konstruktioner. Det gælder også Jens Otto Pedersens favoritter. Han har selv bygget en pergola af kraftige stolper og rionet, der kan bære de store planter. Han har ikke megen tiltro til de fleste af de rosenbuer, man kan købe i butikkerne.

"Mange bliver skuffede, når de forsøger sig med rosenbuer. De køber måske en færdig bue og to moderne klatreroser og forestiller sig en bue dækket af roser. Men buen når op i 2,5 meters højde, og mange af de moderne klatreroser bliver højst 2,5 meter høje, så hvis de fryser lidt tilbage om vinteren, når de aldrig sammen over buen. Hvis roserne skal nå helt op, skal det være en af de kraftigt voksende slyngroser, og til det formål er de færdige buer for spinkle. De krøller simpelthen sammen," advarer han.

Derfor er rosenekspertens råd, at man får smedet en kraftig rosenbue eller bygger en solid pergola, som kan holde til de roser, der kan nå op i højden.

Mindre haver, mindre roser

Selvom Jens Otto Pedersen selv sværger til de store, engangsblomstrende slyngroser, anbefaler han dem ikke til små haver. Har man ikke megen plads, råder han til, at man måske udvælger sig én kraftigt voksende, engangsblomstrende slyngrose og ellers holder sig til de remonterende roser.

Det kunne være austinrosen ‘The Generous Gardener’, der står med store, duftende, kopformede, flødefarvede til sartrosa blomster fra slutningen af juni til langt hen på efteråret. Eller Gerbe Rose’, som er en gammel rose med fyldte, rosa blomster, der dufter stærkt og sødt og blomstrer med korte pauser fra slutningen af juni helt til vinter.

En anden gammel klatrerose, ‘Madame Alfred Carrière’, blomstrer uafbrudt fra slutningen af juni til vinter med svagtrosa, fyldte, citronduftende blomster. Disse roser er smukke espalieret på husmur, havevæg og plankeværk og danner de eftertragtede grønne vægge på fineste vis.

Her får du Jens Otto Pedersens bud på 10 gode klatre- og slyngroser: