Bliv aktiv
Har du lyst til at planlægge foredrag, haveture og kurser i afdelingen, eller savner du ligesindede at udveksle erfaringer med?
Roskilde-Køge afdelingen dækker et geografisk stort område, og vi bestræber os på at nå hele vejen rundt geografisk og i forhold til alle de mange spændende haveemner, der er at tage fat i, og måder vi kan mødes på.
Bliv medlem af bestyrelsen
Kunne du tænke dig at være med til at bestemme, hvilke arrangementer vi skal afholde i Roskilde-Køge? Skal det være temaaftener, foredrag, kurser, åbne haver - eller noget helt femte. Du kan være med til at forme haveaktiviteterne og de emner, vi vælger at tage op hen over sæsonen ved enten at blive medlem af bestyrelsen eller haveven.
I bestyrelsen mødes vi til bestyrelses- og aktivitetsmøder ca. en gang om måneden og arrangerer 12-14 arrangementer i løbet af året.
Bliv haveven
Som haveven hjælper du i forbindelse med afholdelse af arrangementer. Det kan være opsætning af borde og stole, brygning af kaffe og kage og hvis lyst, bagværk. Som haveven vil du blive inviteret med til årlig brainstorm møde for kommende års aktiviteter, ligesom du har mulighed for hvis ønsket at påtage dig arrangement af aktivitet i samråd med et bestyrelsesmedlem.
Deltag i havegruppe
Hvis du savner at udveksle erfaringer med ligesindede eller savner du en eller flere at gå til arrangementer sammen med, så har du mulighed for at melde dig ind i en havegruppe.
Læs mere om havegrupper og hvordan du tilmelder dig her