Gå til hovedindhold
Sæk med jord
Foto: Jesper Carl Corfitzen
Artikel - Havetips

Så tidlig salat, spinat og radisser

Vil du have hurtig gang i det første hold vitaminbomber, ja så find dig en større beholder som fx en gammel vintønde.
Jesper Carl Corfitzen - 
28. februar 2014

Med flere soltimer i sigte og lunere dage, ja så stiger lysten til at få gang i dyrkningen af grøntsager. Men jorden er stadig alt for kold, og vi må væbne os med tålmodighed. Men der er alligevel lidt, man kan gå i gang med, nemlig at så salat, spinat og radisser. 

Vil du gerne hurtig i gang, kan en gammel vintønde fint gøre det ud for en misbænk eller et minidrivhus. Men har du et rigtigt drivhus eller mistbænke, kan du selvfølgelig også bruge dem.

Sådan gør du:

1) Først skal du bore nogle huller i bunden og et par stykker nogle centimeter oppe af siden, så overskydende vand kan løbe bort. 

2) Fyld beholderen tre kvart op med en blanding af en god humusrig muldjord iblandet lidt kompost. Eller køb en sæk køkkenhavejord på planteskolen. Pas på at din kompost ikke er for stærk, da det kan svide dine frøspirer.

3) Find dine frøposer frem, så radisser og salat i 1-1.5 cm dybe riller og dæk jorden til. 

4) Vand let, og tildæk beholderen med fiberdug eller tyk plastic, så har du det fineste minidrivhus/drivbænk. 

5) Placér beholderen på et lunt sted på terrassen, en solrig lun krog eller på altanen. 

6) Er du heldig har du de første radisser klar til påskebordet, da de er klar efter ca. 6 uger fra såning.

Få mere viden om din have

Find artikler om alle mulige haveemner, både havetips, praktiske vejledninger og inspiration til design og valg af planter.
Luk

Find din afdeling

Vælg et område på kortet