Gå til hovedindhold
Såning af stauder
Foto: Gapphotos.com
Artikel - Sådan gør du

Stauder der kræver kulde for at spire

Nogle staudefrø skal igennem en kuldeperiode for at vågne af deres frøhvile. Her får du en oversigt over disse stauder og ekspertens tips til, hvordan du lykkes med at så dem.
Morten Linnemann og Martin Jensen - 
fre. 28. okt. kl 18:10

Mange staudefrø spirer faktisk villigt, hvis de sås ligesom sommerblomster, når jorden er varmet op i foråret. Men andre staudefrø kræver en kuldebehandling for at komme i gang. Disse stauder bliver nogle steder kaldt kuldekimer.

Her får du en vejledning i, hvordan du sår de kuldekrævende staudefrø fra Martin Jensen, der er seniorforsker og ekspert i frø på Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet.

Væk stauderne af deres tornerosesøvn

Nøglen til at lykkes med disse stauder er kuldebehandling, og det består i at føre frøene sikkert igennem en periode med kulde og fugt - ligesom frøene ville opleve i naturen i vinterhalvåret.

”Nogle staudefrø, som fx daglilje, påskeklokke og ensian vågner først af frøhvilen efter en længere kuldeperiode. Det er naturens måde at sikre, at de først spirer efter vinterens kulde har lagt sig og ikke før,” siger Martin Jensen, der er seniorforsker og ekspert i frø på Aarhus Universitet.

For de fleste arter er kuldebehandlingen optimal ved 2-5 °C, men fungerer også mellem 1 og 7 plusgrader. Men det er vigtigt, at frøene samtidig holdes fugtige. Det er altså ikke nok, at man har haft sine tørre frø liggende i køleskabet i en konvolut, for der skal både kulde og konstant fugt til i en periode på uger til måneder. Helt op til 3-4 måneder for de frø, der sover den dybeste tornerosesøvn, fx engkabbeleje.

Engkabbeleje

Skema over stauder, der kræver kulde for at spire

Martin Jensen fra Aarhus Universitet har på Haveselskabets opfordring samlet en liste over stauder, du selv kan så, men som bl.a. kræver kulde for at spire. 

Han har fundet i alt 60 arter af stauder, som kan dyrkes i Danmark. Det drejer sig bl.a. om disse almindelige arter: 

  • Almindelig stjerneskærm, Astrantia major
  • Fredløs, Lysimachia vulgaris
  • Julerose, Helleborus  niger
  • Påskeklokke, Helleborus orientalis
  • Lodden løvefod, Alchemilla mollis
  • Lungeurt, Pulmonaria officinalis
  • Sankthansurt, Sedum telephium
  • Smalbladet purpursolhat, Echinacea angustifolia
  • Stormhat, Aconitum napellus
  • Iris, Iris germanica og Iris sibirica
  • Høstfloks, Phlox paniculata
  • Torskemund, Linaria purpurea
  • Ungarsk akantus, Acanthus hungaricus
     

Men der er mange flere: Se den fulde liste over stauder, der kræver kulde for at spire her

Bemærkninger til skemaet

I listen er der kun medtaget arter, som trives i danske haver.

Det kan ikke udelukkes, at du kan få frø af nogle af disse stauder til at spire uden kuldebehandlingen, men det vil næsten helt sikkert øge spiringsprocenten, når frøene har gennemgået kuldebehandlingen.

Frøhvilens dybde kan variere mellem arter og sorter og er afhængig af dyrkningssted og metoder, høsttid af frøet og årets klima. Listens tidsangivelser mv. er derfor kun vejledende.

Sankthansurt

Sådan gør du 

Hvis du selv vil forsøge dig med at så frø af stauder, der kræver kulde, skal frøet sås, så det udsættes for kulde og fugt i uger eller måneder i perioden fra ca. oktober til medio april. 

Det er vigtigt at holde frøet fugtigt i hele forløbet, ellers virker kuldebehandlingen ikke. Men frøene skal samtidig beskyttes mod frost, da fugtige frø skades af frost under ca. 1 minusgrader. Frøene må derfor beskyttes ved dækning med blade, kompost eller vintermåtter af fx rockwool. Frøet må ikke spire under dækket, da lysmanglen vil slå kimplanterne ihjel ret hurtigt. 

Såning direkte på voksestedet sikrer ofte konstant fugtighed hos frøene, men kan gøre det svært at skelne de fremspirede kimplanter fra spirende ukrudtsfrø og at huske præcist, hvor man såede frøet. Ved at så i potter med såjord undgår man spirende ukrudtsfrø, men det kræver, at man holder øje med, at potterne ikke tørrer ud. 

Graver man potterne ned i jorden, så overfladen flugter med jordoverfladen og derefter dækker med beskyttende materiale, sikrer man, at temperaturen i potten holdes tættere på jordens temperatur.

Vær opmærksom på, at frøplanterne vil være genetisk forskellige fra moderplanten, så der kan være en lille variation, men det gør det jo bare mere spændende at så selv.

Kattehale

Såning af staudefrø, der kræver 2-4 ugers kulde (kort kuldebehandling)

Nogle staudefrø, fx kattehale, alunrod og arter af jernurt kræver kun en kort kuldeperiode på 2-4 uger – du kan se hvilke i skemaet.

Disse frø kan sås ude i det tidlige forår fra februar til april, hvor jordtemperaturen frem til slut april ofte er mellem 0 og 6 grader. 

Så frøene i skygge, så solen ikke varmer jorden op og får frøene til at spire for tidligt. 

Tjek løbende for begyndende spiring under dækket, fjern dækket når spiring starter, og dæk i april-maj kun ved sen forårsfrost. 

Frøene kan også opfugtes og lægges i køleskab i en let tillukket plastpose ved 5°C, men det kræver jævnlig udluftning i posen. 

Se, hvordan du kuldebehandler i køleskab her

Høstfloks

Såning af staudefrø, der kræver varme efterfulgt af kulde

Nogle staudefrø, fx lungeurt, høstfloks og arter af iris, skal gerne have en kortere varmeperiode ved ca. 18-22°C forud for kuldebehandlingen – du kan se hvilke i skemaet.

Disse frø kan sås straks i sensommeren, når man har høstet det modne frø, så de først får sensommerens varme og så vinterens kulde. 

Enkelte arter, f.eks. julerose, vil naturligt spire allerede i slut januar til midt februar, og kimplanter af disse arter tåler normalt en del frost.

Frø af mange andre arter vil også have overstået deres frøhvile i januar-februar, men vil først spire, når jordtemperaturen stiger i april måned.

Såning af staudefrø, der kræver 1-2 måneders kulde

Frø med mere end 1-2 mdr. kuldebehov, fx engkabbeleje, bør sås ude om efteråret i oktober måned, direkte i jorden eller i bakker, der dækkes mod frost med vintermåtter, blade eller kompost (som nævnt ovenfor).

Såning af stauder, der kræver en kombination af behandlinger

Nogle arter er særligt vanskelige at få til at spire og kræver en kombination af behandlinger. 

Det er fx frø, der har en hård frøskal, der skal blødgøres ved at lægge frøene i vand natten over eller ligefrem kradse i skallen med en kniv eller en tang, så frøet kan optage vand. Eller frø, der kræver lys for at spire. 

Rækkefølgen af de forskellige nødvendige frøbehandlinger er vigtig og ender altid med kuldebehandlingen til sidst, som sikrer, at frøet først spirer til foråret. 

Så smid ikke såbakkerne ud for hurtigt. Nogle frø kan typisk ligge et år over, før de spirer.  

Frø af nogle arter får dybere hvile og er svære at spire, hvis de tørres efter høst og sås derfor bedst lige efter høst og uden tørring.

Giv HAVEN som julegave

Giv 10 eller 5 numre numre af magasinet HAVEN. Så sender vi en ekstra julegave med.
Luk

Find din afdeling

Vælg et område på kortet
Tilbage til alle afdelinger

Vælg afdeling eller kreds