Gå til hovedindhold
Ærter. Foto: Karna Maj.
Foto: Karna Maj.
Artikel - Sådan gør du

Sådan dyrker du ærter

Ærter smager bedst friskhøstede lige fra hånden og i munden - eller i gryden. Her får du Karna Majs råd om, hvordan du får succes med at dyrke ærter.
Karna Maj - 
tor. 20. apr. kl 10:04

Haveært, Pisum sativum, har været dyrket i Europa i mindst 5.000 år, men den søde haveært blev først fremavlet i 1700-tallet. Alle ærter dyrkes på samme måde, så det er de samme forhold, du skal tage i betragtning for at få succes med at dyrke ærter i din have.

Børn kan rigtigt godt lide at spise de søde, grønne ærter - især hvis de selv har været med til at så dem. Foto: Karna Maj.

Køb de rigtige ærtefrø

Ærter er ikke bare ærter. I dag findes der flere varieteter og mange sorter. De mest almindelige er de søde, grønne ærter, som børnene – og de voksne - er vilde med at pille ud af bælgen. 

Når du skal købe frø, er det vigtigt at kende til de forskellige slags ærter, så du vælger de rigtige frø. Du skal også tage stilling til, om du vil dyrke lave, halvhøje eller høje ærter. 

Lave marværter er en populær afgrøde i højbede - her i Grow Your City byhaverne i Fredericia. Foto: Karna Maj.

Haveærter kan opdeles i 6 overordnede typer:

  • Marvært, Pisum sativum var. Sativum. Det er den mest almindelige type ærter, hvor man bælger og spiser de små, lækre, grønne ærter, som har en dejlig sød smag. Marvært har hinder inde i bælgen og strenge, så kun ærterne kan spises. Det er vigtigt at høste ærterne, inden de bliver for store, da de ellers bliver mindre velsmagende og til sidst melede. 
     
  • Skalært, Pisum sativum var. Sativum, bælger man også og spiser som små, grønne ærter. De er ikke nær så søde og giver et mindre udbytte. Men de kan sås tidligt i ret kold jord, som dog ikke må være for våd. Skalærter har runde frø.
     
  • Sukkerært, Pisum sativum var. macrocarpon,  kaldes også mangetout ært. Man spiser bælgen, inden ærterne når at udvikle sig. I det stadie er den store flade bælg uden strenge, og bælgen har ingen hinder. De kan spises lige fra planten. Eller de kan snittes og bruges rå i salater eller som tilberedte.
     
  • Slikært, Pisum sativum var. Macrocarpon, har ligesom sukkerærter hverken hinder eller strenge, men her spiser man den tykke runde bælg med veludviklede ærter.
     
  • Tørreærter eller markærter, Pisum sativum var. arvense, er dem, man bruger til bl.a. gule ærter, samt gamle sorter af gråærter, som dyrkes til modenhed, tørres og kan gemmes til vinterretter.
     
  • Vinterærter er ikke en art, men ærtesorter, som kan sås i november/december og som normalt vil overvintre og giver tidlige ærter året efter.

Ærter og kål er gode naboplanter. Man kan fx dyrke en række lave ærter mellem to rækker kål. Foto: Karna Maj.

Jord og gødning

Ærter kan dyrkes på alle slags havejord, men trives bedst på en god og fugtighedsbevarende jord. På sandjord skal der vandes, så jorden ikke tørrer ud. Ærter trives bedst ved en pH-værdi på 6-7.

Ærter er kvælstofsamlende planter – de får kvælstof fra luften i jorden via symbiose med bakterier, der lever i små knolde på ærterødderne. Det betyder, at ærteplanterne ikke skal gødes med kvælstof. 

I de fleste havejorde er der normalt nok af de andre plantenæringsstoffer til ærterne. Er man i tvivl kan man tilføre lidt plantekompost til ærtebedet. 

Sædskifte

Sædskifte er altafgørende for, at ærter trives. Der skal være mindst 6 år imellem, at man dyrker ærter på samme jord. Lave ærter kan fx dyrkes som plantepartnere til kål.

Hvornår kan du så ærter?

  • Skalærter spirer ved bare 5 grader og kan sås fra sidst i marts.
     
  • Marværter, sukkerærter og slikærter skal du ikke så, før jorden er 8-10 grader varm sidst i april til først i maj. 

Vil du have tidligere søde ærter, kan du så ærter først i april i potter i drivhuset og plante dem ud, når de er 10-12 cm høje. Forspirede ærtefrø kan i et lunt forår sås på friland under fiberdug allerede midt i april.

Det er en god ide at så ærter i flere omgange i maj og juni. Tidlige sorter er klar til høst efter 11-12 uger, de øvrige efter 13-14 uger. 

Det er vigtigt at så de forspirede ærtefrø, inden rodspidsen bliver for lang, da den ellers let knækker. Foto: Karna Maj

Sæt ærtefrøene i blød

Ærter er 8-14 dage om at spire ude i jorden. En del af tiden bruger de til at optage vand. Spiretiden kan derfor afkortes, hvis du lægger frøene i blød i koldt vand i 12 timer, før du sår dem. 

Efter udblødningen kan du vælge at forspire dem i et fugtigt klæde, f.eks. et viskestykke, som du opbevarer i en plastpose ved stuetemperatur. Efter nogle dage kan du se, at rodspidsen er på vej ud af frøet, og nu skal der sås.

Ikke alle frø spirer samtidig, så du skal så af flere gange. Tjek for spiring 1-2 gange hver dag, da rodspidsen vokser hurtigt og let knækker. Fordelen ved forspiring er ærterækker stort set uden huller i rækken.

Dobbeltrækker med tidlige ærter er her sået i det gamle persillebed, hvor midterrækken er blevet ryddet. Foto: Karna Maj.

Sådan sår du ærter

Ærter sås i ca. 6 cm dybe riller og med en indbyrdes afstand på 5-8 cm. 

  • Lave ærter sås i enkelt række med en rækkeafstand på 30-40 cm.
     
  • Mellemhøje og høje ærter sås i dobbeltrækker med en rækkeafstand på 25 cm. Et ærtehegn sættes op midt i mellem de to rækker. Ærter med en højde på 110 cm kan sås med to dobbeltrækker i et 120 cm bredt bed. Jo højere planterne bliver, jo længere afstand (60-100 cm) skal der være mellem dobbeltrækkerne, da der skal kunne komme lys ned til planterne.
     
  • Meget høje ærter sås bedst med én dobbeltrække og med lavere afgrøder eller et gangareal på begge sider. 

Beskyt ærtefrø og spirer mod sultne dyr

Både ærtefrø og de små, grønne spirer er eftertragtede af både duer og mus. Det er derfor en god ide at lave en fysisk spærre, så de ikke kan hente frøene. 

Bedste beskyttelse er at lægge et stykke fiberdug over rækken, indtil planterne er 10-12 cm høje. Det forhindrer også, at fasaner æder de små planter. Rådyr æder af selv høje ærteplanter.

Her er de fremspirende ærter blevet beskyttet af en let og flytbar drivbænk, som nu er flyttet hen over næste hold såede ærter. En snor sat op i 18-20 cm højde er nok til at holde fasanerne på afstand. Foto: Karna Maj.

Giv ærterne et klatrestativ

Ærteplantens stængel vokser opad og hæfter sig undervejs fast med klatretråde – hvis den kan finde støtte.  Det er vigtigt at sætte ærtehegn og –stativer op, inden ærterne udvikler klatretråde. 

Du kan læse på frøposen, hvor høje ærterne bliver.

  • Lave ærter på 40-60 cm kan delvis støtte hinanden, især hvis sorten har mange klatretråde.  Det kan dog være en god ide at stikke ærteris (smågrene) ned ved siden af planterne.
     
  • Mellemhøje ærter på 70-120 cm højde kræver et ærtehegn af trådvæv, rionet eller flettede hegn af pil, hassel eller bambus.
     
  • Høje ærter kan blive op til 2-3 m, og de kræver solide ærtestativer. Placér dem, så de skygger mindst muligt for andre afgrøder, og der kommer lys til ærteplanterne. Høje ærter kan også dyrkes omkring et rundt bambusstativ sat op som tipi. 

Bambus er her brugt til at flette et rimeligt solidt ærtehegn til en 180 cm høj ærtesort. Højere ærtesorter skal have et mere solidt ærtestativ. Foto: Karna Maj.

Vand i tørre perioder

Ærter tåler ikke at mangle vand. Og fra blomstring til høst er det ekstra vigtigt, at jorden holdes fugtig. Det er desuden vigtigt at luge for ukrudt i ærterækkerne i starten.

Høst af friske ærter 

De små, grønne ærter udvikler sig ret hurtigt, og derfor er det vigtigt,  at du høster mindst to gange om ugen for at få de mest velsmagende ærter.  

Det er en god ide at gå rækkerne igennem, selv om familien plukker lidt hele tiden. Planten holder nemlig op med at danne nye blomster – og dermed bælge, hvis der er ærter, som er i gang med at modne. 

Ærter kan nedfryses efter en kort blanchering.

De første slikærter er klar til høst, og der er mange flere på vej. Foto: Karna Maj.

Høst af frø og tørreærter

Du kan let høste egne frø af dine ærtesorter, da de er selvbestøvende. 

Både tørreærter og ærter til frøhøst, skal blive siddende på planterne, til de er knastørre. Er det sent på året kan man evt. hænge planterne til tørre i små bundter under et tagudhæng eller i en carport. Ærterne bælges og eftertørres inden opbevaring et tørt og køligt sted.

Skadedyr

Ærter kan bl.a. angribes af bladlus, trips, bladrandbille, galmyg og ærtevikler. 

Det er oftest ærteviklerens larve, der giver flest ærgrelser, da den lille larve sidder inde i ærtebælgen og æder af de grønne ærter, og i ærtebælgen er der desuden larveekrementer. I sukkerærter er viklerlarver ikke et problem.

Man kan ofte undgå larveangreb ved at så en tidlig sort sidst i april. Er det et meget stort problem, kan man minimere antallet ved at sætte en ferromonfælde op, hvor hannerne fanges på en limplade, inden de når at parre sig med hunnerne.

Her er rigtig mange ærteviklerhanner blevet tiltrukket af og fanget i ferromonfælden, og det betød næsten ingen larver i ærterne det år - og færre de følgende år. Foto: Karna Maj.

Sygdomme

Visnesyge, ærtesyge, skimmel og ærterodråd er nogle af de mange jordbårne sygdomme, der kan angribe ærter. Et godt sædskifte nedsætter risikoen for disse sygdomme. Så kun frø, som er pæne og helt fejlfri. Meldug kan angribe planterne i tørt vejr med nattedug - det ses oftest i sent såede hold.

Giv HAVEN som julegave

Giv 10 eller 5 numre numre af magasinet HAVEN. Så sender vi en ekstra julegave med.
Luk

Find din afdeling

Vælg et område på kortet
Tilbage til alle afdelinger

Vælg afdeling eller kreds